




Trek FX+ 7 - 2026

Trek FX+ 7 - 2026
Let, stærk, støjsvag, strømlinet og komfortabel. Som du vil erfare, når du læser videre, kan der siges meget godt om Trek FX+7, som du her ser i 2026-udgaven. Cyklen er baseret på en let og solid ramme af Alpha Platinum Aluminium. Indvendig kabelføring fuldender cyklens elegante look, og beskytter kablerne mod skader. Forgaflen er af carbon, hvilket dels sparer vægt, og dels giver en behagelig vibrationsdæmpning. Denne super seje elektrisk citybike er desuden forsynet med masser af praktisk udstyr: Skærme, lygter, støtteben og bagagebærer. Små, nyttige detaljer, der gør hverdagen lidt lettere, og cykelturen lidt sjovere. Cyklen er forsynet med tubeless ready fælge fra Bontrager. Hvis du vælger at køre uden slanger i dine dæk, får du den bedst mulige beskyttelse mod punkteringer. Den kompakte og støjsvage TQ-motor yder et moment på 50 Nm, hvilket er mere end tilstrækkeligt til en cykel af denne type. Motoren assisterer på en meget naturlig måde, så du aldrig er i tvivl om, at det stadig er dig, der cykler, og ikke motoren, der slæber dig afsted. Og motion får du stadig, idet motoren kun er aktiv, når du selv træder i pedalerne. Batteriet er på 360 Wh. En solid og brugervenlig 1x10-speed Shimano CUES geargruppe sørger for, at du altid kan finde et passende gear at køre i, uanset om du pendler, motionerer, eller ganske enkelt kører en dejlig tur ud i det blå. Når der skal bremses ned, kan du trygt regne med, at de hydrauliske Shimano-skivebremser gør, hvad de skal. Her får du masser af hurtig og præcis bremsekraft, selv når vejen er våd eller cykelstien sneglat. OBS: Elcykler vil uvægerligt være dyrere end manuelle cykler. Motor, batteri osv. vil altid koste penge. Det har cykeltyvene desværre også opdaget. Vi anbefaler, at du sikrer din cykel med en godkendt folde- eller kædelås, så du har mulighed for at låse cyklen fast til en solid genstand.
Specifikationer
Alpha Platinum Aluminum, indvendig kabelføring, batteri, der kan fjernes af forhandleren, studser til bagagebærer og skærme, Post Mount-bremseskive, beslag til støttefod
FX Carbon, hidden fender mounts, flat mount disc, internal routing, 100x12 thru axle
Shimano CUES U6000 GS
360wh
Bontrager Verse Comp, stålskinner, 165 mm bredde
—





