FAQ
Kundeservice og kontakt
Hvordan kontakter jeg kundeservice?
Du kan kontakte kundeservice på Telefon eller mail:
Telefon: +45 77 34 08 18
Mail: Info@cykler.dk
Hvornår har I åbent for kundeservice?
Vi har åbent for kundeservice, alle hverdage mellem 9.00 og 17.00.
Telefontider:
Mandag 9.00 - 17.00
Tirsdag 9.00 - 17.00
Onsdag 9.00 - 17.00
Torsdag 9.00 - 17.00
Fredag 9.00 - 17.00
Har I fysisk butik, hvor jeg kan prøve cyklerne?
Du kan finde os på Storegade 27 i Lemvig. Vi har mange cykler udstillet du kan prøve, dog anbefaler vi at ringe før ankomst så vi kan sikre at cyklen er samlet og køre klar.
Kan jeg få personlig rådgivning, før jeg køber en cykel?
Hos Cykler.dk kan du altid få personlig rådgivning inden dit køb. Hos os er det vigtigt at du får den cykel der passer til dine behov og ønsker. Tag endelig fat i en af vores medarbejdere for rådgivning!
Kan jeg snakke med en faguddannet cykelmekaniker hos jer?
Vi har flere faguddannede cykelmekanikere som altid er til rådighed. Du kan fange dem på telefonen: 97 82 10 95 alle hverdage mellem 9:00-17:00.
Levering og fragt
Hvor lang tid tager det at få leveret en cykel?
Hvis det er en cykel, vi har på lager, vil levering som regel kunne ske i løbet af 1-2 hverdage.
Hvad koster fragten på en cykel?
Alle nye cykler, som er købt på Cykler.dk, forsendes fragtfrit.
Tilbyder I gratis fragt ved køb over et bestemt beløb?
Ja, vi giver fri fragt på alle ordrer til 299 kr. eller derover. Og køber du noget, der koster under 299 kr., så laver vi en god fragtpris til dig.
Sender I til udlandet?
I nogle tilfælde kan vi godt sende til udlandet. Kontakt os for yderligere information.
Hvordan sporer jeg min ordre?
Når du har afgivet en bestilling på Cykler.dk, modtager du et Track & Trace-nr., så du let kan spore din ordre.
Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme ved levering?
Hvis du ikke har mulighed for at være hjemme, når levering finder sted, beder vi dig kontakte os hos Cykler.dk, så vi kan aftale nærmere.
Hvordan sendes min cykel?
I videoen nedenfor kan du se, hvordan din cykel sendes:
Returnering og ombytning
Hvordan returnerer jeg et produkt?
På følgende side kan du se, hvordan du returnerer en vare.
Er der omkostninger ved at returnere en vare?
Vi tilbyder returpakkelabels til 85 kr. pr. stk. Se nærmere her:
Hvor lang tid har jeg til at returnere et produkt?
Du har altid 365 dages fortrydelsesret, når du handler på cykler.dk.
Fortrydelsesretten løber fra den dag hvor du har modtaget din vare.
Fortrydelsesretten kan kun udnyttes hvis varen tilbageleveres i samme stand som modtaget. Du må naturligvis gerne prøve varen, men fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde som forringer varens salgsværdi.
Alle mærker skal sidde på varen.
Fortrydelsesretten udnyttes ved at returnere varen i samme stand som da den blev modtaget, sammen med kopi af fakturaen, en udfyldt returneringsseddel og evt. forudgående mailkorrespondance.
Hvordan bytter jeg en vare til en anden størrelse eller model?
Her anbefaler vi, at du kontakter os, så vi i
fællesskab kan finde frem til den helt rigtige løsning.
Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget et defekt eller forkert produkt?
Når du handler på Cykler.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, når du har modtaget varen. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller afslag i prisen
afhængigt af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Der skal reklameres inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved
varen. Hvis der reklameres inden to måneder, vil reklamationen altid være
rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal du sende det til vores adresse:
Cykler.dk
Storegade 27
7620 Lemvig
Når du returnerer varen, bedes du angive fejlen på fakturaen.
Bemærk - vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet.
Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.
Betaling
Hvilke betalingsmetoder accepterer I?
På Cykler.dk kan der betales med:
- Dankort
- Visa Dankort
- Visa Electron
- MasterCard, Visa, Maestro, JCB, Diners og American Express
- Bankoverførsel
Der tages IKKE gebyr ved betaling på Cykler.dk.
Kan jeg betale i rater?
Ja. Når du køber en vare i vores webshop, kan du ansøge om et lån, ved at vælge `Sparexpress delbetaling´, og underskrive med MitID.
Er betalingen sikker?
Det helt korte svar er JA!
Betales med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig
mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du
har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem.
Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr., når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.
Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede
(SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Cykler.dk eller
andre har mulighed for at læse dataene.
Hvis du vælger at betale via en bankoverførsel, har du ingen krav på at få dit beløb refunderet eller andre sikkerheder for din betaling - Det sikreste for dig, er derfor at lave en betaling med dit betalingskort.
Hvornår bliver pengene trukket fra min konto?
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Cykler.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Tilbyder I fakturabetaling til virksomheder?
Kontakt os, så vi sammen kan undersøge mulighederne.
Produktinformation
Hvordan vælger jeg den rigtige størrelse cykel?
Cykler.dks størrelsesguides finder du her: Størrelsesguiden
Du kan også kontakte os, og oplyse dine mål. Så hjælper vi dig med at finde en cykel i lige præcis den størrelse, der passer til dig.
Hvordan ved jeg, hvilken cykeltype der passer bedst til mig?
Her er det vigtigt, at du kigger på, hvad du skal bruge din cykel til. Skal cyklen bruges til pendling og/eller anden dagligdags transport? Skal den bruges på landevej? Til offroad-kørsel? Hvor lange ture kommer du typisk til at cykle? Har du behov for en elcykel?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan overveje, før du bestiller en ny cykel. Og igen er du mere end velkommen til at kontakte os, så vi evt. kan hjælpe dig med at klarlægge dine behov.
Hvilken cykelstørrelse skal jeg bruge til mit barn?
Vi anbefaler, at du bruger Cykler.dks
størrelsesguides. Der findes også en størrelsesguide til børnecykler: Størrelsesguiden
Hvordan vedligeholder jeg min cykel?
På cykler.dk kan du finde forskellige guides med tips og tricks til at vedligeholde din cykel.
Generelt kan man sige, at så længe, du holder din cykel ren, smører de bevægelige dele efter behov, og overholder service-intervallerne hos Cykler.dk, så er du godt kørende.
Vi tilbyder masser af smøre- og lejemidler til din cykel, og hjælper selvfølgelig gerne med gode råd.
Kan jeg få tilpasset cyklen før levering?
Ja. Hvis du har mulighed for at komme ind i Cykler.dks fysiske butik i Lemvig, kan du booke tid til et bike-fit. Så sørger vi for at
tilpasse din nye cykel, så den passer perfekt til dig.
Ellers kan du også angive dine egne mål i ordren eller kontakte os. Så tilpasser vi cyklen efter dine mål inden levering.
Hvordan vælger jeg den rigtige størrelse cykelhjelm?
Vi anbefaler, at du bruger Cykler.dks størrelsesguide til cykelhjelme.
Hvordan vælger jeg den rigtige størrelse saddel?
Cykler.dks størrelsesguide til cykelsadler finder du her:
Garanti og reparation
Hvilken garanti følger med cyklen?
Når du handler på Cykler.dk, giver der selvfølgelig 24 måneders garanti, i henhold til købeloven.
Du kan risikere at garantien bortfalder, hvis skaden er opstået som følge af fejlagtig brug eller anden skadevoldende adfærd.
Det er altid bedst at indgive reklamation hurtigst muligt efter, at skaden er opdaget.
Hvad dækker garantien?
Garantien dækker skader opstået som følge af almindelig, korrekt brug. Hvis skaden er opstået som følge af fejlagtig brug, kan garantien bortfalde.
Hvis du ikke har mulighed for at tage den beskadigede vare med ind i vores fysiske butik, så tag et billede af skaden, og send
billedet til os, så vi har mulighed for at foretage en vurdering.
Hvordan får jeg repareret min cykel?
Det bedste er selvfølgelig, hvis du har mulighed for at sende cyklen tilbage til Cykler.dk, så vores 5-stjernede værksted kan klare reparationen for dig.
Hvis du bor langt fra Lemvig, og har en garantisag, så kontakt os, så vi sammen kan undersøge muligheden for, at en lokal cykelhandler kan klare reparationen for dig, under garantien.
Tilbyder I vedligeholdelsesaftaler?
Ja, vi har service-aftaler, hvor din cykel automatisk bliver indkaldt til service, med visse intervaller. På den måde er du sikker på, at din cykel altid er i den bedst mulige stand.
Hvad gør jeg, hvis min cykel bliver stjålet? (f.eks. tips om rammenummer og forsikring)
Først og fremmest skal du melde tyveriet til politiet, og til din forsikring. Husk at tjekke cykeldækningen i din forsikringspolice.
Hvis du har en meget dyr cykel, kan en tillægs-forsikring være nødvendig.
På denne side: Husk at tjekke dit stelnummer kan du bla. læse om stelnumre, og hvorfor, de er vigtige.
Ordrer og lagerstatus
Hvordan ændrer eller annullerer jeg min ordre?
Kontakt os. Så hjælper vi dig med den ønskede ændring/annullering.
Hvordan ved jeg, om en vare er på lager?
Når du klikker dig ind på de enkelte varer på Cykler.dk, kan du se, hvilke varer, der er på lager, og hvilke, der er udsolgt.
Kan jeg forudbestille en cykel, der er udsolgt?
Vi anbefaler, at du kontakter os. Så hjælper vi med at finde ud af, om det er muligt at forudbestille den ønskede vare.
Hvor kan jeg se status på min ordre?
Det kan du se via det Track & Trace nummer, som du modtager, umiddelbart efter, at du har lagt en bestilling.
Kan jeg afhente min ordre/cykel hos jeres fysiske butik?
Ja.
Når du bestiller en vare i vores webshop, kan du altid vælge, at varen skal kunne afhentes i vores fysiske butik, Storegade 27, 7620 Lemvig.
Montering og samling af cykler
Er cyklen samlet, når den bliver leveret?
Ja. Alle nye cykler, som er købt hos Cykler.dk, leveres i fuldt samlet tilstand. Det sørger de dygtige cykelmekanikere for.
Kan I samle cyklen for mig?
Ja. Alle nye cykler, som er købt hos Cykler.dk, leveres i fuldt samlet tilstand.
Monterer I ekstra udstyr som jeg bestiller ved siden af min cykel?
Ja, alt tilkøbt ekstraudstyr bliver monteret, samtidig med, at vi samler cyklen.
Forsikring og sikkerhed
Tilbyder I cykelforsikring?
Nej, desværre. Det anbefaler vi, at du ordner med dit eget forsikringsselskab.
Hvordan registrerer jeg cyklens stelnummer?
På siden her kan du læse mere om stelnumre, hvor du finder dem, og hvordan du registrerer dem. Husk at tjekke dit stelnummer
Hvilken type lås anbefaler I for at sikre min cykel bedst muligt?
Det afhænger dels af, hvilken type cykel, du har.
Hvis du har en billigere cykel, og opbevarer den i et aflåst skur eller lignende, er det muligt, at du kan nøjes med en almindelig, forsikringsgodkendt ringlås.
Hvis du har en dyrere cykel og/eller gerne vil passe ekstra godt på din cykel, anbefales en godkendt folde- eller kædelås, så du kan låse din cykel fast til vejskilte, cykelstativer eller lignende.
Hvis du virkelig vil gøre det svært for cykeltyven, anbefaler vi en virkelig seriøs kædelås.
Brug kun forsikringsgodkendte låse, da du ellers ikke kan påregne at få erstatning i tilfælde af tyveri.
Se mere om cykellåse her: Læs om cykellåse
Tilbud og rabatter
Hvordan får jeg adgang til jeres nyhedsbrev og tilbud?
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her: Tilmeld dig vores nyhedsbrev
På den måde får du også adgang til masser af eksklusive tilbud.
Hvordan bruger jeg en rabatkode?
Hvis du har en rabatkode, kan du anvende den, når du handler i vores webshop.
Bæredygtighed og miljøansvar
Er jeres emballage genanvendelig?
Vi genanvender så vidt muligt al papemballage. De kasser, vi modtager cyklerne i, bruger vi også til forsendelse af solgte cykler, og vi bruger mindst muligt plastik.
Tilbyder I bæredygtige cykelmodeller eller tilbehør?
Cykelproducenterne lægger generelt mere og mere vægt på bæredygtighed. Der bruges mindre el og vand til produktionen, og der udvikles miljøvenlige lakker mm.
Hvis du gerne vil have miljøvenlige smøre- og plejemidler til din cykel, bør du kigge på Muc-Off. Her anvendes ingen skrappe opløsningsmidler eller petroleumsbaserede olier. Og emballagen er, så vidt muligt, biologisk nedbrydelig.
Er du stadig i tvivl?
