

Bosch Compact 2A Oplader - BCS230


Bosch Compact 2A Oplader - BCS230
Bosch Compact Charger er en lille, smart oplader, som er nem at have med, når du er på farten. Måske tager du på en længere cykelferie, hvor du har brug for en oplader, der hverken fylder eller vejer mere end højest nødvendigt. Eller måske tager du elcyklen med, når du drager af sted på bilferie, for eksempelvis at prøve kræfter med Alperne eller Pyrenæerne.
I så fald er den lille, smarte og effektive 2A Bosch Compact Charger værd at overveje! Den vejer nemlig kun ca. 600 gram, og fylder kun minimalt i kufferten eller cykeltasken. Opladeren har ingen ventilationsåbninger, og er således ikke særligt følsom over hverken vand eller støv. Og hører du til de mest eventyrlystne, der drager til andre kontinenter for at cykle, så kan Bosch Compact Charger også bruges i USA, Canada og Australien, idet den er lavet til at håndtere en netspænding på 110-230V.
Opladeren har følgende specifikationer: • Spænding: 110-230V • Vægt: ca. 600 gram, inkl. kabel • Fysiske mål: 160 x 75 x 45 mm • Ladetider: Ca. 5 t for PowerPack300, ca. 6,5 t for PowerPack og PowerTube 400, ca. 7,5 t for PowerPack og PowerTube 500, ca. 8,8 t for PowerTube 625 • Kompatibel med Active Line, Active Line Plus, Cargo Line, Performance Line og Performance Line CX • Kompatibel med Classic+ med et adapterstik (ekstraudstyr)
Bosch Compact Charger er uundgåelig i dagligdagen, en trofast følgesvend på eventyr, og en sand ven i nøden!
Specifikationer


