Mountainbikes findes i et utal af afskygninger, og i alle prisklasser. Stort set ale verdens store cykelproducenter er med på markedet for mountainbikes. Og hvad skal man så vælge?
Ja, det er et godt spørgsmål. Vi anbefaler, at man altid starter med at gøre sig klart, hvad man har brug for. Hvad skal du egentlig (primært) bruge din nye mountainbike til? Skal den hovedsageligt bruges til pendling og anden transportcykling i hverdagen? I så fald kan en hardtail være et godt valg.
Skal du primært bruge din cykel i skoven (til offroad-brug)? Eller måske i en bikepark? Så er det sikkert en full suspension MTB, du skal gå efter. Hvis du skal bruge din cykel til længere stræk på asfalt (det kan være længere pendlerture, eller måske bikepacking/cykelferie), vil vi nok anbefale en god, solid full suspension-cykel. Her er det også vigtigt, om rammen har studser til montering af bagagebærer, cykeltasker og evt. skærme.
Hvis cyklen skal bruges til længere ture, betyder komforten en del. Skal du derimod hovedsageligt køre kortere, hurtige ture ude i terrænet (og måske deltage i MTB-løb) er det effektiviteten, der kommer i første række. Det gælder derfor om, at finde lige præcis den cykel, der matcher sine behov bedst muligt. Og især, når man er nybegynder, kan det synes vanskeligt at navigere rundt i den jungle, som MTB-verdenen kan være. Nedenfor finder du nogle gode råd til den relativt nye MTB-rytter.
• Cyklen skal passe til dig. Hvis du føler, at det er dig, der skal indrette dig efter cyklen, bliver du sandsynligvis aldrig rigtigt glad for at køre på din MTB. Det gælder derfor om at finde det helt rette cykel til lige netop dig, både hvad angår kørestilling/komfort, komponenter og meget andet. Hos Cykler.dk står vi altid klar med råd og vejledning. Og du har rig lejlighed til at afprøve cyklen, både i bakker, på landevej og på grus, før du køber.
• Hvad skal cyklen bruges til? Skal du køre på asfalt eller offroad det meste af tiden? Hvilken type affjedring har du behov for? Skal der kunne monteres ekstraudstyr? Er effektivitet eller komfort vigtigst?
• Hvor stort et budget har du (brug for)? Som nævnt ovenfor findes mountainbikes i bogstaveligt talt alle prisklasser. Og intet er mere ødelæggende for cykelglæden end at køre på en cykel, som man ikke føler er af tilstrækkeligt høj kvalitet. Ingen gider tænke `Sikke noget billigt skrammel!´ hver gang, man sætter sig op på sin cykel. Omvendt er der heller ingen grund til at betale store summer for mere, end man har behov for. Hvis du hovedsageligt bruger din MTB til at køre til og fra job eller uddannelse, og måske til en lejlighedsvis tur i skoven, er der selvsagt ingen grund til at købe en cykel i den helt dyre ende af skalaen.
•Aluminium eller carbon? Stelmaterialet betyder en hel del. Men igen er det vigtigt at gøre sig klart, hvad man har brug for. En carbon-cykel er let og stærk, og håndterer fantastisk, men er også forholdsvist dyr. Aluminium er solidt og forholdsvis billigt, men noget tungere end carbon. Hvis du ikke kører MTB-løb, betyder den lille smule ekstra vægt dog intet i praksis, så til daglig brug vil mange sagtens kunne klare sig med en god aluminiums-MTB. Nedenfor har vi listet nogle af de fejl, man typisk ser begyndere begå, når det handler om mountainbikes.
• Køb af ny MTB, uden at have taget en prøvetur først. Det kan virke fristende at bestille en cykel fra en stor, international webshop, uden at have prøvet cyklen først. Men desværre medfører det en betydelig risiko for fejlkøb. Hos Cykler.dk har du altid mulighed for at prøve en cykel, inden du evt. køber den, og vi er altid klar med råd og vejledning. • Cyklen er indstillet forkert. Mange skader skyldes, at folk kører på cykler, som er indstillet forkert. En uheldig kørestilling kan let føre til gener fra bl.a. knæ og ryg. Det er derfor vigtigt, at cyklen er indstillet korrekt. Hos Cykler.dk kan du bestille tid til et bikefit. Så hjælper vi med at indstille din cykel, så den passer perfekt til dig.
• Manglende vedligeholdelse af affjedringen Man bør sørge for at overholde serviceintervallerne på cyklen, ikke mindst af hensyn til affjedringen. Olie på forgaffel og evt. bagdæmper bør udskiftes mindst en gang hvert halve år, og forgaffel og bagdæmper bør have stor service i hvert fald en gang årligt. Så fungerer affjedringen bedst.
• For grundig rengøring af cyklen Når cyklen skal rengøres, så skal det gøres grundigt, ikke sandt? Jo, selvfølgelig, men husk, at alt kan overdrives. Hvis man bruger en meget hård vandstråle på eksempelvis lejerne, er der risiko for, at man spuler fedtet bort fra dem. Det giver voldsom slitage, så lejerne måske hurtigt må udskiftes. Vask derfor helst cyklen med en spand vand og en børste. Hvis du bruger vandslange, så brug den forsigtigt. Med andre ord: Brus cyklen over med vand, snarere end at spule den.
• Der er kommet olie/fedtstof på bremserne man bør undgå, at der kommer olie eller andre friktionsnedsættende smøremidler på bremserne. Det er omtrent det eneste sted på cyklen, hvor man ikke ønsker at begrænse friktionen. Man risikerer, at bremserne kommer til at fungere dårligt, og måske komme de også til at larme/pibe. Hvis der alligevel er kommet olie/fedt på bremseklodserne, er det i nogle tilfælde muligt at rense dem. Hvis ikke, bør bremseklodserne udskiftes.
• Overspænding af skruer på cyklen. Som udgangspunkt anbefaler vi, at man lader cykelmekanikeren om at skrue på cyklen. Han ved, hvordan det skal gøres, og har det rette værktøj. De fleste skruer på din cykel kan spændes vha. en unbraconøgle eller en torx. Skruerne må kun spændes til et vist moment. Hvis de overspændes, kan der ske alvorlig skade på rammen og/eller på andre af din cykels vitale dele. Vis du selv vil skrue på din cykel, er det klogt at anskaffe en momentnøgle, for at undgå overspænding. Men igen: Er du i tvivl, så overlad det til cykelmekanikeren.
Mountainbike til motion og træning
Hvis du skal bruge din mountainbike til dagligdags transport, og til motion/træning ved siden af, er der en række faktorer, du bør tage i betragtning: Cyklen skal være effektiv og velkørende, den skal give dig en god komfort, selv på længere ture, og så har du måske brug for diverse ekstraudstyr. Udstyret kan være skærme, støtteben, lygtesæt bagagebærer eller meget andet.
Mountainbike til tekniske spor
Her skal du have fat i en ægte trail-MTB. Cyklen skal være solid, stabil, og den skal vær let at bibeholde kontrollen over, selv når sporene bliver teknisk udfordrende. Det er derfor vigtigt, at du vælger en cykel, der har den rette trail-orienterede geometri. Affjedring er også vigtigt. Det giver komfort, og gør det lettere at håndtere bump, hop og andre udfordringer i terrænet.
Mountainbike til brug i en bike park
En bike park er, populært sagt, en `legeplads´, hvor MTB-entusiaster kan boltre sig på spor af varierende sværhedsgrad. Hvis du primært skal bruge din MTB i en bike park, bør du gå efter en cykel, som er meget stærkt konstrueret, og som har den bedst mulige affjedring. Stærke hydrauliske skivebremser (gerne 4-stemplers) er også at anbefale.




