Udvalget af elcykler er, heldigvis, enormt, og det kan være sin sag at bestemme sig for, hvilken elcykel, man skal købe. Her er nogle fifs, som måske kan gøre beslutningen en del lettere for dig. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Cykler.dk, hvis der er noget, vi kan hjælpe med. Send en mail til info@cykler.dk, ring på telefon 77340818, eller læg vejen forbi vores fysiske butik, Storegade 27, 7620 Lemvig.
Inden du beslutter dig for, hvilken elcykel, du skal have, er det vigtigt, at du får skabt klarhed over dine behov. Hvad skal cyklen bruges til? Skal du primært køre i byen, på landevej, eller offroad? Eller har du måske brug for en elektrisk ladcykel, til transport af børn og/eller gods?
Dernæst kan det være klogt at lægge et budget. Elcykler findes i alle prislag, og man ønsker naturligvis ikke at betale for mere, end man har brug for. Skal du bruge cyklen dagligt, eller kun i fritiden? De er stor forskel på, om du f.eks. skal have en pendler cykel, eller en cykel, der primært er beregnet til en masse skønne ture i fritiden. Skal du køre offroad? Så er det, efter al sandsynlighed, en elektrisk mountainbike, du skal have. De fås i mange afskygninger og i stort set alle prisklasser. Det betyder også noget, om du kun bruger din eMTB til offroad-brug, eller om du også bruger den på asfalt.
Skal din cykel have lav indstigning? Det kan være en fordel i mange tilfælde, f.eks. til seniorer og/eller til folk med fysiske udfordringer, som gør, at de har svært ved at stige på og af en cykel med høj indstigning. Cykler med lav indstigning er således ikke længere forbeholdt kvinder.
Hvilket udstyr skal din cykel have? Skal der være skærme, lygter, bagagebærer, eller måske et barnesæde? Alt dette udstyr kan du selvfølgelig finde her på Cykler.dk. Og de dygtige cykelteknikere monterer det for dig, inden vi sender din nye elcykel til dig.
Hvis du skal bruge din cykel til lange pendlerture, er det vigtigt, at cyklen er meget driftssikker, og har en god batterikapacitet, så du ikke risikerer at løbe tør for strøm. En pendler cykel skal desuden være solid nok til, at du kan bruge den hele året rundt.
Komfort betyder også meget. Elektriske hverdagscykler har en meget oprejst kørestilling, imens elektriske citybikes giver dig en lidt mere sporty kørestilling, men dog ikke så foroverbøjet som på en racercykel. En elektrisk gravelbike har i reglen drop bar (racer-styr), hvilket gør, at kørestillingen bliver foroverbøjet, som på en traditionel landevejs-racer.
Hvis du skal bruge en ladcykel, kan det være relevant, om den udelukkende skal bruges til transport af gods, eller også til transport af børn. Hvis cyklen skal bruges til transport af børn, skal den være stabil og sikker, og med gode sæder, så passagerne sidder godt og sikkert. Husk, at børn altid bør bære cykelhjelm, når de er med ude at cykle. Der findes desuden ladcykler, hvor sæderne kan afmonteres, når cyklen bruges til varetransport. Det kan være smart, når far eller mor skal på indkøb, og ikke har børn med.





