Spørgsmål og svar om mountainbikes

Er mountainbikes gode til motion?

Det helt korte svar må blive et ja. Nu kan motion jo være mange ting. og faktisk får du jo motion, i større eller mindre grad, på hver eneste cykeltur. Hvis du godt kan lide at få din motion ude i naturen, så er en MTB optimal, men hvis du helst vil have din motion på landevejen, er det en racercykel, du skal gå efter.

Hvor bredt et dæk skal man vælge?

Valg af dækbredde er lidt af en videnskab. Generelt kan man sige, at bredden på MTB-dæk veksler mellem 1,8 og 2,8 tommer, hvilket vil sige fra 4,57 til 7,11 cm. Et meget bredt dæk giver vejgreb, gode styreegenskaber og god komfort, men omvendt er det lidt tungere, og har støre rullemodstand. Et smalt dæk er velegnet på hårdt pakket underlag, og er desuden lettere end et bredt dæk. Det vigtige er, at dækket passer til fælgen. Her er nogle retningslinjer:

•    Et 2,2 tommer dæk passer til en 25 mm bred fælg

•    Et 2,4 tommer dæk passer til en 25-30 mm bred fælg •    Et 2,5 eller 2,6 tommer dæk passer til en 28-33 mm bred fælg

•    Et 2,8 tommer bredt dæk passer til en +35 mm bred fælg

En del cykelproducenter vælger at forsyne deres cykler med et forholdsvis bredt fordæk og et lidt smallere bagdæk.

Hvor meget affjedring har man brug for?

Det afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge din mountainbike til. Hvis du stort set kun bruger din cykel på meget ujævnt underlag (eksempelvis skovstier med trærødder og lign.), har du selvsagt brug for meget mere affjedring, end hvis du kører på asfalt det meste af tiden. Her er det en stor fordel at vælge en cykel med luftaffjedring, så du let kan tilpasse affjedringen, så den passer perfekt til dig, og til din kørestil. Det bedste du kan køre, er at kontakte Cykler.dk, og fortælle os om dine ønsker og behov mht. MTB-kørsel, så hjælper vi dig med at finde den helt rette cykel, med passende affjedring. 

Kan man pendle på en mountainbike?

Ja, det kan man sagtens. Især en hardtail-MTB kan sagtens begå sig på asfalt. Det er ikke uden grund, at cykelbude oftere kører på hardtail-MTB´er. Især hvis du får monteret skærme og måske bagagebærer på din hardtail-MTB, er den velegnet til pendling. På landevejen er den dog ikke helt så hurtig som eksempelvis en gravelbike.

Hvad er forskellen på trail og enduro?

Enduro og trail er to forskellige grene af MTB-sporten. Hvis man vil forenkle begrebet enduro en del, kan man sige, at det drejer sig om at komme op til toppen, og så fræse hurtigst muligt ned ad nedkørslen. Der bliver afholdt enduro-løb her i landet, men ikke på samme niveau som i de mere bjergrige lande. Vi har ganske enkelt ikke tilstrækkelig mange lange og hårde stigninger. I tral-cykling kører man, som navnet siger, på spor, som kan være af varierende sværhedsgrad. Det er den type MTB-sport, der dyrkes mest af her i landet.

Læs næste