Hvordan er en racercykel, sammenlignet med andre cykeltyper? Det skal vi se nærmere på i det nedenstående.
Racercykel vs. gravelbike
Ved første øjekast kan de to typer af cykler godt ligne hinanden, vel først og fremmest fordi langt de fleste gravelbikes har drop bar, ligesom en racercykel har. Når man går tættere på, er der dog en række tydelige forskelle: Gravelbiken har bredere forgaffel, så der er plads til bredere, grovere dæk. Stellet er typisk kraftigere i konstruktionen, og ofte er der mange studser til montering af skærme, bagagebærer, cykeltasker og meget andet tilbehør. På en gravelbike er kørestilling typisk en anelse mere oprejst end på en landevejsracer.
Og hvad er forskellene så, når vi snakker om cyklernes brug i praksis?
Jo, gravelbiken er, som navnet antyder, i sit es på grusvejene, takket være de bredere hjul/dæk og den kraftigere konstruktion. En god gravelbike kan sagtens begå sig på asfalt, men den vil aldrig være helt så hurtig som endedikeret landevejsracer. Hvis du f.eks. pendler længere ture, eller måske godt kan lide at tage på cykelferie, er en gravelbike værd at se nærmere på. Det gælder ikke mindst, hvis du ofte kører på blandede typer underlag. Kører du derimod udelukkende på asfalt, og vil du gerne kunne køre meget hurtigt, skal du gå efter en landevejsracer.
Racercykel vs. mountsinbike
Her er der tale om to helt forskellige typer af cykler. Mountainbiken har en kraftig ramme, brede, grovmønstrede dæk, en affjedret forgaffel, og på full suspension-MTB´er også en bagdæmper. Disse cykler er lavet til hård offroad-kørsel i virkelig uvejsomt terræn, hvor en racercykel aldrig ville kunne begå sig. En MTB har fladt styr, og kørestillingen er langt mere oprejst end på en racercykel. På en mountainbike har aerodynamikken ikke sammen betydning, som når man kører på racercykel. Hvis du også bruger din MTB på asfalt (hvilket man sagtens kan), skal du nok vælge en hardtail-MTB.
Skal jeg vælge en endurance- eller en race-cykel?
Det kommer i høj grad an på, hvad du skal bruge din landevejscykel til. Hvis du gerne vil deltage i løb på et vist niveau, skal du gå efter en race-cykel, hvor kørestillingen er foroverbøjet og aerodynamisk. Cyklen har en længere reach, og en lavere stack. Cyklen er let og responsiv, og håndterer ofte bedre i sving, set i forhold til en endurance-racer. På endurance-cyklen får du en lidt mere oprejst kørestilling. Ofte er dækkene en smule bredere. God vibrationsdæmpning, og et større fokus på komfort end det er tilfældet med en race-landevejscykel. Endurance-cyklen er god til pendling og lange træningsture, hvor komfort prioriteres højere end den vildeste performance.




