Racercykler - Mærker og modeller

Lad os se lidt nærmere på de mærker og modeller af racercykler. Du finder her på Cykler.dk Vi starter med:

Trek

Amerikanske Trek er en gigant på markedet for cykler til bogstaveligt talt ethvert formål. Det siger sig selv, at vi umuligt kan lagerføre alle modeller. Hvis du er interesseret i en Trek-cykel, som ikke findes her på siden, så kontakt os endelig. Så forsøger vi at skaffe den til dig.

Domane

Hvis vi starter i den relativt billige ende af prisskalaen, hvad Trek racercykler angår, er der f.eks. en modelserie som Domane. Her får du lette og stabile racercykler, som egner sig, både til længere ture og til kortere, intense træningsture. De modeller, der hedder AL eller ALR, er med aluminiumsramme, mens de noget dyrere SL- og SLR-modeller er med carbonramme. På Trek-cykler er det bogstaverne, der indikerer, hvad rammen på en cykel er lavet af. ALR er en lidt højere kvalitet af aluminium end AL, og SLR er en lidt højere kvalitet af carbon end SL. Domane-modellerne findes med et bredt udvalg af forskellige komponenter. Domane+-modellerne er elektriske racercykler. OBS: Domane er ikke en decideret gravelbike, men den har tilstrækkelig dækfrigang til, at du kan montere selv relativt brede graveldæk, hvis du skulle få lyst til at tage en tur på grus. Hvis du går efter en fuldblods gravelbike fra Trek, så kig på Checkpoint eller Checkmate.

Emonda

Hvis du vælger en Emonda ALR 5, får du en stærk og velkørende aluminiumsracer, som er velegnet, både til træningsture og til løb på amatørbasis. Denne cykel er udstyret med en 2x12-speed Shimano 105 geargruppe. Så det bliver ikke gear, du kommer til at mangle. Denne cykel kan du få for omkring 15000 kr., og så bliver du godt kørende, uden at du behøver lave en massakre på din privatøkonomi. Hvis du går efter en fjerlet carbon-racer, skal du kigge efter en Emonda Her får du en super aerodynamisk, ultralet racer, som er klar til ethvert løb. Denne cykel er udstyret med den trådløse, elektronisk 2x12-speed SRAM Force eTap AXS. Denne Emonda-model var, da den blev lanceret, den letteste serieproducerede racercykel på markedet.

Madone

Madone-serien er ganske omfattende. Fælles for alle modeller er, at der er tale om super aerodynamiske, løbsklare landevejscykler, designet med først og fremmest en ting for øje. Fart. Hvis du gerne vil kunne køre landevejsløb på højt niveau, så er det Madone-cyklerne, du skal kigge på. Igen er det stelmaterialet (SL eller SLR carbon) og komponenterne (det kan være geargruppe, bremser, hjul og meget andet), der gør forskellen på de forskellige modeller. De billigste modeller koster lige under 30000 kr., og hvis du skal have topmodellen, Madone SLR 9, må du op med omkring 110000 kr. men så får du også en racercykel, der er klar til Tour de France, hvis det er det, du planlægger at bruge den til.

Speed Concept

Hvis aerodynamik betyder alt, skal du overveje en Speed Concept. På denne cykel er hver eneste detalje designet med henblik på at mindske luftmodstanden, så cyklen skærer sig gennem selv den strideste modvind. Også hvis du dyrker triatlon, er en Speed Concept et fornuftigt valg. Alle Speed Concept-modeller er lavet af SLR carbon, som er den højeste kvalitet af carbon, som Trek anvender. Priserne ligger i den høje ende, fra ca. 65000 til 90000 kr.

Racercykler fra Specialized

Specialized er en anden af de store amerikanske cykelproducenter. Her er der, overordnet set, tre modelserier at vælge imellem. Lad os se på dem.

Allez

Hvis du er på jagt efter en velkørende og budgetvenlig alu-racer, så tag et kig eller to på Allez-serien. Her får du virkelig meget racercykel for dine penge, Cyklerne er med alu-ramme, men med en forgaffel af carbon. Det virker vibrationsdæmpende, og er med til at holde cyklens egenvægt nede. Rigtig fine racercykler til nybegynderen eller den glade motionist, som ikke har ambitioner om at køre løb på højt niveau. Prismæssigt ligger Allez-modellerne mellem 12 og 16000 kr., så det er et prisleje, hvor de fleste kan være med.

Roubaix

Her får du en både let og aerodynamisk racercykel, lavet af fjerlet carbon. Bl.a. takket være de innovative Free Foil rørformer er de aerodynamiske egenskaber helt i top. På en Specialized Roubaix kan du virkelig føle, at du bliver et med cyklen, i stedet for bare at sidde i sadlen. Modelserien er selvfølgelig opkaldt efter det berømte cykelløb Paris-Roubaix. Prismæssigt er der et enormt spænd, når vi snakker forskellige Roubaix-modeller: Den billigste, Roubaix SL8, kan du få for omkring 20000 kr., hvorimod du må op med over 110000 kr., hvis du vil have topmodellen, den eksklusive S-Works Roubaix SL8. Der imellem er der flere interessante modeller.

Tarmac

Specialized kalder selv Tarmac-serien for verdens hurtigste racercykler. Og det er måske nok større ord, end vi er vant til at bruge, her i Vestjylland, hvor Cykler.dk har til huse. Men det kan ikke nægtes, at Tarmac-cyklerne ER veritable carbon-raketter. Det er nemlig det, de er designet til at være. Alt på disse cykler er optimeret, med det formål at gøre cyklerne så hurtige som overhovedet muligt. Aerodynamikken er i særklasse, og al overflødig vægt er skåret væk. Tarmac betyder asfalt. Og det er netop ude på asfalten, at en Tarmac for alvor er i sit es. Her har vi at gøre med en løbsklar fuldblods-racer af høj klasse. Den tårnhøje kvalitet kan ikke undgå at afspejle sig i priserne. Tarmac-cyklerne ligger fra Små 30000 og op til lidt over 100000 kr., alt efter, hvilken model, du vælger.

Racercykler fra Cube

Den tyske producent Cube er hovedsageligt kendt for mountainbikes af høj kvalitet. Men racercykler kan de dygtige tyskere bestemt også lave. Hvis du er på udkig efter en solid og hurtig begynder-racer, som ikke vælter budgettet, kan du kigge på en Attain SLX.

Denne cykel er med aluminiumsramme. Hvis du hellere vil have en ikke alt for dyr carbon-cykel, kan du vælge Attain C:62 Race.

Cube Agree er en anden serie af racercykler, som ikke er alt for dyre. Hvis vi bevæger os op i de lidt højere prisklasser, finder vi serier af løbsklare racercykler som Litening Aero og Litenng Air. Når du køber en Cube-cykel, får du generelt virkelig god kvalitet, set i forhold til prisen.

Racercykler fra Megamo

Spanske Megamo er et relativt nyt navn på det danske marked. Men et er sikkert: Produkterne fra Megamo er 100% i orden. Ellers havde Cykler.dk heller ikke taget dem ind. De glorværdige spanske traditioner inden for landevejscykling fornægter sig ikke. 

Pulse

Hvis du vælger en Megamo Pulse 04, får du en hurtig og letkørt carbonracer til omkring 20000 kr. Det er virkelig kvalitet for pengene. Andre cykler i Pulse-serien koster mellem 28 og 83000 kr. Mage af cyklerne ligger i den gode mellemklasse omkring de 30-40000 kr.

Raise

Også Raise-serien består af racercykler af meget høj standard. Alle modeller er af carbon, og er både lette og aerodynamiske. Test dem selv, ude på landvejen. Så skal du nok blive overbevist. Priserne ligger fra ca. 22000 til 95000 for topmodellen.

Læs næste