Det betyder meget, at din racercykel passer til dig. Når du kører på en cykel, der passer til din fysik og din kørestil, får du den bedste komfort, kører så effektivt som muligt, og samtidig minimerer du risikoen for skader. Nedenfor ser vi lidt på nogle af de faktorer, der spiller ind, når det handler om komfort og pasform på racercyklen. Lad os starte med at opridse nogle grundlæggende begreber vedrørende racercyklens geometri:

Reach:

Reach er den vandrette afstand fra kranken til toppen af kronrøret. Den rigtige reach er afgørende for, hvor foroverbøjet/aggressiv, din kørestilling bliver. En aero-racercykel har en lang reach, hvilket gør kørestillingen meget aggressiv (du sidder meget foroverbøjet). En endurance-racercykel har en kortere reach, hvilket giver en mere opretsiddende og komfortabel kørestilling. Du kan justere cyklens reach ved at få monteret en frempind af en anden længde (Kortere frempind = kortere reach. Længere frempind = længere reach).

Stack:

Stack er den lodrette højde fra krankboksen til toppen af kronrøret. Hvis vi forudsætter, at selve rammelængden forbliver uændret, vil et højere stack resultere i en mere oprejst kørestilling.

Kronrørslængde og kronrørsvinkel:

Kronrørslængden er en del af cyklens samlede stack. Racercykler har ofte et relativt kort kronrør, hvilket resulterer i en mere foroverbøjet/aggressiv kørestilling, hvorimod et længere kronrør vil give en mere oprejst kørestilling, i hvert fald på cykler uden affjedret forgaffel (som eksempelvis racercykler. Kronrørsvinklen betegner, hvor langt, forhjulet er fremme i forhold til kronrøret. Jo længere, forhjulet er fremme (slack kronrørsvinkel), desto mere stabilitet vil du opleve, når du kører stærkt.

Bike fit på din racercykel:

Det er altid cyklen, der skal passe til dig. Aldrig omvendt. Hvis du af og til føler, at det er dig, der skal indrette dig efter cyklen, så er der noget galt. I så fald tyder meget på, at du har brug for et bike fit. Og det kan du selvfølgelig få her hos Cykler.dk. Et bike fit foregår på følgende måde. Vi anbringer din racercykel i en hometrainer, og du kører en `tur´ på cyklen, så vi kan se, hvordan du sidder osv. Vi foretager derefter nogle målinger, og hjælper med at indstille din cykel, så den passer perfekt til dig. Vi vil naturligvis også spørge ind til dine personlige ønsker og behov, når det gælder cykling. Når du har fået et bike fit, sidder du forhåbentlig perfekt på din cykel, og har en optimal kørestilling, uanset, om du er motionist eller konkurrence-rytter. Et bike fit kan gøre gavn på flere måder: Det giver dig optimal komfort, når det sidder på cyklen. Det skulle også gerne forbedre din performance. Og sidst, men ikke mindst, så spiller et korrekt bike fit en rolle mht. skadesforebyggelse.  En forkert kørestilling kan give uforholdsmæssigt store belastninger, af f.eks. knæ, hofter, ryg og arme. Det skal man for enhver pris undgå.

Stelstørrelse på racercyklen:

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du vælger den rette stelstørrelse, når du skal have nu racercykel. Nogle producenter benytter tal til at angive deres stelstørrelse, mens andre bruger bogstaver (f.eks. S, M, L, XL). Når der bruges tal, er det som regel overrørslængden, der henvises til. Hvis overrøret er for langt, skal du strække dig for langt, når du sidder på cyklen (for lang reach). Er overrøret for kort, bliver du klemt sammen, når du sidder på cyklen, og kan risikere, at dine knæ slår mod dine albuer, når du cykler.

Et andet vigtigt begreb er standover-højde.  Dette mål finder du på følgende måde: Stil dig med en fod på hver side af cyklen. Du skal kunne have begge fødder solidt placeret på jorden, uden at sidde i sadlen. Standover-højden er særligt vigtig, hvis dine ben er korte i forhold til resten af din krop.

Tidligere brugte man ofte overrørslængden som den primære indikator for, hvilken stelstørrelse, der var den rette. Det er man i dag mere eller mindre gået væk fra, bl.a. fordi mange cykler i dag ikke har et helt horisontalt overrør.

Brug evt. Cykler.dks størrelsesguide, og tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis der er noget, vi kan hjælpe med.

Sadelrørets længde:

Dette mål handler om, hvor meget af dir sadelrør, der er synligt, når du sidder på cyklen. Generelt kan man dog sige, at hvis kun meget lidt af sadelpinden er synligt, så vil cyklen føles mere stiv at køre på, hvorimod den vil føles mere eftergivende og komfortabel, hvis sadelrørslængden er længere.

Sadelrørets vinkel:

Denne vinkel måles fra vandret til sadelrøret. Sadelrørsvinklen afgør, hvor tæt, du sidder over pedalerne og krankboksen. Jo stejlere vinkel, desto mere direkte sidder du over pedaler og krankboks. Cykler til enkeltstart og triatlon har typisk en stejl sadelrørsvinkel (rundt regnet 80 grader), imens almindelige landevejscykler og gravelbikes har en mindre stejl vinkel (omkring 74 grader).

Akselafstand og kædestagslængde:

Disse to begreber er tæt forbundet. Lad os starte med at kigge på akselafstanden. Akselafstand er afstanden mellem navene på cyklens to hjul. Jo længere afstand, desto mere stabil bliver cyklen. Hvis afstanden er kortere, bliver cyklen noget mere responsiv. Mountainbikes har generelt en længere akselafstand end racercykler. Den lange akselafstand hjælper mountainbiken med at takle uvejsomt terræn. Oprindeligt havde racercykler korte kædestag, for at gøre den adrætte og responsive. Men efterhånden som trenden er gået i retning af bredere racercykeldæk, er producenterne begyndt at lave lidt længere kædestag.

Krankboks-offset:

Dette mål kaldes af og til også for krankboks-drop, og det hr stor betydning for, hvor stabil, cyklen er. Krankboks-offset er afstanden mellem krankboksens horisontale linje og den horisontale linje mellem hjulnavene. Et stort offset betyder, at tyngdepunktet ligger lavt, og jo lavere tyngdepunkt, desto mere stabil er cyklen. Cross-cykler har ofte et lavere tyngdepunkt end landevejs-racere.

Sadel og styr:

Sadel og styr er to vigtige kontaktpunkter mellem din krop og cyklen- Lad os starte med at se på sadlerne. Ligesom med alle andre komponenter på din cykel er det selvfølgelig vigtigt, at sadlen passer til dig. Start med at overveje, hvordan din kørestil er: Hvis du cykler mange længere ture (typisk på en endurance-racercykel) har du brug for en sadel med en smule ekstra polstring. Hvis du derimod er konkurrence-cykelrytter, bør du gå efter en letvægts- eller aero-sadel.

Din kropsbygning spiller selvfølgelig også en væsentlig rolle: Hvis sadlen er for smal, risikerer du ubehag, smertefulde sadelsår, eller måske endda deciderede skader. Selv et relativt harmløst sadelsår kan gøre så ondt, at man knapt nok kan tåle at sidde på en almindelig stol, og da slet ikke på en cykelsadel. Det kan mange cykel-entusiaster tale med om. Nogle sadler har en langsgående udskæring/rille, for at mindske trykket på sædeknoglerne, og på de store arterier i bagdelen. Det kan især være nyttigt, hvis man ofte kører lange etaper.

Generelt kan sadler til racercykler inddeles i følgende kategorier:

•    Letvægtssadler: Disse sadler er, som navnet siger, lavet til at være så lette som muligt. Sadlen er typisk lavet i lette materialer, og dens rails (skinner er lavet af enten carbon eller titanium. Denne type sadel er ideel til konkurrencer, hvor man skærer hvert gram overflødig vægt bort, for at kunne hente vigtige brøkdele af sekunder.

•    Komfortsadler: Denne type sadler har typisk en bredere profil, og en del mere polstring. Velegnede til længere ture, hvor komfort er vigtigere end lav vægt.

•    Aerodynamiske sadler er lette og smalle, for at mindske luftmodstanden, og give maksimal bevægelsesfrihed. Designet til konkurrence-brug og til tidskørsler. Det er selvfølgelig også vigtigt, at din sadel er monteret korrekt. Det kan Cykler.dks dygtige cykelteknikere hjælpe med.

Styr til racercykler

Ale kender det klassiske racerstyr, som retteligt hedder en drop bar. Styret er et vigtigt kontaktpunkt mellem cyklen og din krop. Der er fire begreber, som har betydning, når det handler om racerstyr: Bredde, reach, drop og flare.

Styrets bredde:

Styrets bredde måles fra bøjningen fra midten af røret til midten af røret: Et smalle styr giver bedre aerodynamik, imens et bredere styr giver øget kontrol.

Styrets drop: 

Et styrs reach betyder dets højde. Droppet er det vinkelrette mål fra øverste til nederste styr, målt fra midten af røret til midten af røret. Jo større drop, desto længere skal du læne dig fremover, og desto mere foroverbøjet bliver din kørestilling.

Styrets reach:

Her har vi at gøre med et mål for styrets dybde. Reachen måles fra midten af det øverste styr til det forreste punkt i styrets bøjning. Jo større reach, desto længere skal du strække dig, for at nå bremsegrebene.

Flare:

Flare er, når det nederste tyr er bredere end det øverste. Det giver bedre kontrol, når du styrer, og giver også en mere oprejst kørestilling.