Her skal vi se lidt på noget af det udstyr, som kan være med til at gøre din landevejscykling sjovere, mere effektiv og mere sikker. Vi starter med:
Pedaler
Pedalerne er noget af det vigtigste på en cykel. Og i vore dage er pedaler ikke bare pedaler. Der er himmelvid forskel på pedaler til en racercykel, og så de flade pedaler, man har på en traditionel hverdagscykel. Nedenfor ser vi nærmere på nogle af de typer pedaler, der er relevante, når det gælder landevejscykling. Før i tiden var pedalerne på racercykler forsynet med remme, som man spændte fødderne fast med. Det var hverken effektivt, komfortabelt eller særlig sikkert, idet man kunne risikere at have svært ved at komme fri af cyklen, i tilfælde af et styrt. I dag har man et klik-system, der minder om det, man finder på ski-bindinger. Alle typer af pedaler til racercykler er i dag lavet til at blive brugt sammen med cykelsko. Pedalerne og klamperne skal derfor passe sammen med de cykelsko, du vælger. Når du skal købe cykelsko, så husk at tjekke, om de er kompatible med de pedaler,/klamper der sidder på din cykel. Pedaler til landevejscykling er ikke nær så udsatte for mudder og snavs, som pedaler beregnet til brug på en mountainbike. Derfor behøver man ikke tænke så meget på, om pedalerne er gode til at smide snavs og skidt fra sig. Det er pedaler som Eggbeater-serien fra Crankbrothers, og de er derfor mest velegnede til montering på en mountainbike. Lad os se lidt på de forskellige typer af pedaler.
Shimano SPD SL
Fra den japanske gigant Shimano kommer SPD SL-systemet. Mange cykelatleter finder, at det er et af de bedste systemer til racercykler. Trædefladen er relativt stor, hvilket giver både komfort og fin kraftoverførsel. Pedalerne er nemme at klikke ind og ud af. Klamperne til Shimano SPD SL-systemet laves i to udgaver: En gul og en rød. Til motionister anbefaler man generelt den gule, da den har en smule `float´, og derfor er lidt nemmere at have med at gøre, hvis man ikke lige er cykelrytter på eliteplan.
Shimano SPD
Dette system anbefales generelt ikke til racercykler. Trædefladen er generelt mindre, og kan virke lidt besværlige at klikke ind i. Men det er naturligvis en smagssag, hvad man foretrækker, så hvis du gerne vil have SPD-pedaler, så kan du også finde dem her på Cykler.dk. Alle Shimano-pedaler rangeres efter den samme kvalitetsskala som eksempelvis geargrupperne: Øverst har vi Dura-Ace, så Ultegra osv. Look Keo Virkelig gode pedaler, med en relativt bred trædeflade. Minder en del om Shimano SPD-SL.
Wahoo Speedplay
Disse pedaler er ultralette, aerodynamiske, og giver en sublim kraftoverførsel. Desuden har pedalerne den store fordel, at man kan klikke ind i dem fra begge sider. Wahoo Speedplay-pedalerne er forholdsvist dyre, idet kvaliteten vitterligt er meget høj.
Vandflasker/ drikkedunke er helt umulige at undvære, hvis du skal cykle mere end bare ganske korte hverdags-ture. Om du har brug for mere end én, må du selv vurdere. De fleste drikkedunke ser ganske ordinære ud, og indeholder enten 500 eller 750ml. En lidt mere speciel drikkedunk er Trek Voda Ice (Voda er russisk for vand). Her er der nemlig tale om en dobbelt-vægget flaske, der nærmest virker som en termokande, så dit vand altid holdes koldt. Flasken er designet, så den ligger godt i hånden, og også sidder solidt i flaskeholderen, under alle forhold. En smart ventil sikrer, at du nemt kan tage en tår af flasken, uden at risikere at spilde. Hvis aerodynamik betyder alt, har drikkedunkens udformning også en betydning. Til den super aerodynamiske cykel Speed Concept har den amerikanske producent Trek lavet nogle specielle drikke dunke, som er udført i et specielt aerodynamisk design. Flaskeholdere fås i mange udformninger., De dyreste er lavet af ultralette materialer, og udført i et aerodynamisk design. Når man skal vinde landevejsløb, tæller selv de mindste detaljer.
Værktøj er også værd at se nærmere på. Når du er ude at cykle, kan det være rart at have lidt værktøj med på turen, så du kan klare en punktering eller en anden mindre reparation på cyklen. På Cykler.dk finder du masser af praktiske multiværktøjer, som kun fylder meget lidt, og som kan klare næsten alt. En slange og en pumpe bør man også medbringe. Pumpen kan f.eks. være af den type, der benytter CO2-patroner. Men en håndpumpe eller en lille elektrisk pumpe kan også bruges. Hvis du kører tubeless, kan det være en god idé at medbringe plugs.
Cykelhjelme til landevejscykling
Ingen cykling uden hjelm. At køre uden hjelm er i bedste fald uforsigtigt. Og hvis du skal køre løb, vil brug af hjelm antageligt være et krav. På alm. offentlig vej er brug af cykelhjelm ikke lovpligtigt, men det er altid klogest at køre med hjelm. Men i vore dage er en cykelhjelm ikke bare en cykelhjelm. Og den tid er heldigvis forbi, hvor cykelhjelme var både klodsede, tunge og ukomfortable. Nedenfor ser vi lidt på den type cykelhjelme, der er designet specielt til dig, der kører på racercykel.
Hvad skal en racer-cykelhjelm kunne?
Det mest indlysende svar er naturligvis, at hjelmen skal kunne beskytte dit hoved, hvis du styrter, og dit hoved får et ordentligt gok. Og det er selvfølgelig også korrekt, at brug af cykelhjelm først og fremmest handler om sikkerhed. Men en hjelm til landevejscykling skal kunne meget mere end blot at beskytte dit hoved. Hjelmen skal være aerodynamisk, så den mindsker luftmodstanden. Undersøgelser viser faktisk, at hvis du kører med en hjelm, hvor de aerodynamiske egenskaber er i top, så kan du faktisk spare nogle watt, i forhold til, hvis du kørte med en hjelm, der var mindre aerodynamisk. Forskellen er måske nok marginal, men ofte er det små marginaler, der viser sig at blive afgørende for, hvem der står øverst på podiet, når et cykelløb er slut. Når det er sagt, så skal en hjelm også være både komfortabel og let, og det gør heller ikke noget, hvis den ser lidt smart ud. Pasformen skal være god (og justerbar), og ventilationen skal være god, så dit hoved ikke kommer til at `koge´ inde under hjelmen.
Skumhjelme, MIPS og Wavecel
En skumhjelm er en traditionel cykelhjelm, hvor et lag af skum tager af for det slag, som hjelmen måtte få ved et styrt. En sådan hjelm er selvfølgelig langt bedre end slet ingen hjelm, men den er absolut ikke så effektiv som hjelme med en mere moderne konstruktion. Lad os kigge lidt på de forskellige typer af hjelme.
MIPS
MIPS står for Multi-directional Impact Protection System. Denne teknologi bygger på en bevægelig skal, som ligger inde i hjelmen. I tilfælde af et rotationsstyrt vil MIPS-teknologien hjælpe med at afbøde de skadelige påvirkninger, som ofte er årsag til hjernerystelse eller alvorligere hovedskader. Undersøgelser har vist at en MIPS- hjelm beskytter 40% bedre mod skader af denne type end en traditionel skum-hjelm. MIPS-teknologi bruges af stort set alle større hjelm-producenter, og ofte kan du få præcist den samme hjelm, enten med eller uden MIPS.
Så er der Wavecel-teknologien
Wavecel bygger på et særligt celle-materiale, som ligger inde i hjelmen. Det smarte ved Wavecel-teknologien er, at den yder ekstra beskyttelse, både med rotationsstyrt og mod mere direkte påvirkninger. Hjelme med Wavecel er ofte en smule dyrere end andre hjelme, men vi er ikke i tvivl om, at denne teknologi er den mest effektive på markedet. I modsætning til MIPS er Wavecel en patenteret teknologi, som kun findes på hjelme fra den amerikanske gigant Trek.
Hvilke fabrikater af hjelme forhandler Cykler.dk?
Hos Cykler.dk forhandler vi cykelhjelme af fabrikaterne Trek, Specialized, Abus og MET. Lad os kigge lidt på de forskellige mærker og modeller.
Cykelhjelme fra Abus
Den tyske koncern Abus er hovedsageligt kendt for låse af meget høj kvalitet. Men cykelhjelme kan Abus bestemt også lave. Her skal vi fokusere på hjelme til landevejscykling. Modellerne hedder bl.a. Gamechanger, Macator, Airbreaker, Stormchaser og Powerdome. Noget af det smarte ved Abus-hjelme er den ret unikke ActiCage-konstruktion, som gør en hjelm ekstremt let, og gør det muligt at lave en hjelm med mange ventilationskanaler, uden at hjelmens styrke forringes af den grund. Hvis aerodynamik er din primære prioritering, skal du kigge på en hjelm som Abus gamechanger. Den sætter helt nye standarder, hvad aerodynamik angår.
Cykelhjelme fra Trek
Den amerikanske gigant Trek byder ind med hjelme, der bærer navne som Circuit Wavecel, Starvos Wavecel, Velocis MIPS, Bontraher Starvos Wavecel og Bontrager XXX Wavecel. Bontrager var tidligere en selvstændig producent, men henhører i dag under Trek. Bemærk, at det kun er på hjelme fra Trek/Bontrager, at du finder den patenterede Wavecel-teknologi. OBS: Hvis du sttyrter med din Trek/Bontrager-hjelm, i løbet af det første år efter købet af hjelmen, kan du bare aflevere den beskadigede hjelm, samt kvittering, hos forhandleren. Så får du enten en ny, tilsvarende hjelm eller pengene retur. Husk derfor at emme kvitteringen. Cykelhjelme fra Specialized Soecialized er en anden stor amerikansk producent af cykler og tilbehør. Her heder landevejshjelmene eksempelvis Loma, Align II MIPS, Propero 4 og Chamonix 3 MIPS. Hvis kun det bedste er godt nok, er der en del hjelme i den eksklusive S-Works-serie, som kan være værd at se nærmere på: S-Works Prevail 3, S-Works Evade 3 og S-Works Evade MIPS. S-Works-hjelmene ligger i den øvre del af prisspektret, men både sikkerhed, komfort og generel kvalitet er til gengæld helt i top.
Cykelhjelme fra MET
Producenten MET tilbyder en bred vifte af hjelme. Modellerne hedder eksempelvis Vinci MIPS, Trenta MIPS, Miles (med eller uden MIPS), Manta MIPS, Estro MIPS og Rivale MIPS. MET-hjelme er generelt fin kvalitet, set i forhold til prisen. Kan jeg stadig bruge min cykelhjelm, selv om den har fået et slag? Tja, det er lidt af et vurderingsspørgsmål. Men generelt siger vi, at hvis din hjelm har fået et ordentligt gok, så er det bedst at udskifte den. Selv om der ikke er synlige skaden på hjelmens ydre skal, kan hjelmens indre struktur have taget skade. Det er derfor bedst at være på den sikre side. Køb din cykelhjelm i dag, her på Cykler.dk. Husk, at vi giver fri fragt på alle online-køb til 299 kr. eller derover. Dvs. at alle cykelhjelme til voksne forsendes fragtfrit.
Cykeltøj til landevejscykling
Cykeltøj er ikke bare et spørgsmål om at se godt ud. Tøjet har stor betydning, såvel for din performance som for komforten, når du cykler. Du har brug for et par cykelshorts (eller lange cykelbukser, hvis du cykler, når det er koldt), en cykeltrøje (cykeljakke til vinterbrug), og et par gode cykelsko. Dertil kommer forskelligt tilbehør, som benvarmere, armvarmere og cykelstrømper. Tøjet skal dels sikre dig en god komfort (holde dig varm, og beskytte dig mod sadelsår og andet ubehag). Men det har også en aerodynamisk betydning. Tøjet skal side kropsnært, så unødig luftmodstand elimineres. På benene er stoffet ofte glat, imens trøjer og jakker til landevejscykling tit er forsynet med mønstre, der har til formål at aflede vinden.
På Cykler.dk finder du masser af lækkert cykeltøj fra Producenter som Rapha, Assos, Mons Royale og Danske Grip Grab.




