Økonomi og alternativer. Elcykel vs. almindelig cykel

Hvilke fordele og ulemper er der ved elcykler, set i forhold til almindelige cykler?

Tja, først og fremmest kan ma sige, at statistikken viser, at folk, der kører på elcykel, har en tendens til at cykle oftere og længere, ganske enkelt fordi de kan lide den oplevelse, elcyklen giver. Og det i sig selv er jo særdeles positivt. Elcyklen gør cykelturen både nemmere og sjovere, ikke mindst i bakket terræn.

Det kan ikke nægtes, at elcykler typisk er dyrere i anskaffelse end almindelige cykler. Motor, batterier og anden elektronisk vil uvægerligt koste penge. Til gengæld vil en solid elcykel tjene dig trofast, mange år ud i fremtiden. Hvad vedligeholdelse angår, vil en elcykel typisk ikke kræve meget. Men skal der røres ved elektronikken, kan det ikke undgå at koste.

Hvordan så med elcykel vs. bil?

Især, hvis du bor i byen, har elcyklen mange fordele, når det gælder daglig transport. Cyklen kan komme frem alle vegne. Når bilisterne sidder og surmuler i myldretidens bilkøer, suser du smilende forbi dem. Cyklen er ekstremt fleksibel. Til gengæld kan du ikke sidde i tørvejr. Men med den rette påklædning klarer du dig nok. Både miljømæssigt og økonomisk er elcyklen et godt alternativ til bilen. Du sparer penge til benzin, og til slitage på bilen, og samtidig bidrager du til at reducere udledningen af CO2. Og så må vi jo ikke glemme, at cykling er både sundt og sjovt.

Kan jeg lease en elcykel, og betale den over lønnen?

Ja, det kan sagtens lade sig gøre. Du vælger en cykel (elcykel eller almindelig), får din arbejdsgiver til at godkende dit valg, og betaler så for leasingen over din brutto-løn. Den virksomhed, du arbejder for, skal oprette sig på platformen Jool, der så også tager sig af det administrative. Leasingaftalen inkluderer service, vedligehold og forsikring. Efter leasing-perioden ophør har du mulighed for at købe cyklen til en favorabel pris.

Læs næste