Lidt om cykeltøj

Cykeltøj er langtfra bare et spørgsmål om at se smart ud, når man cykler. Den rigtige påklædning har stor betydning for dit velvære, og dermed også for din performance, når du skal præstere dit ypperste på cyklen. Nedenfor ser vi lidt på forskellige former for cykeltøj, og på de forskellige mærker af cykeltøj, som du kan finde her på Cykler.dk

 Cykelbukser

Cykelbukser er sikkert den mest velkendte beklædningsgenstand, når vi snakker cykeltøj. Der kan enten være tale om cykelshorts eller om lange cykelbukser. Og hvorfor er det vigtigt at have et par gode cykelbukser? Der er næppe en eneste cykelatlet, som ikke, på et eller andet tidspunkt, er uheldig at pådrage sig et sadelsår. Og har man først prøvet det, vil man gerne undgå det i fremtiden. Et sadelsår kan gøre så ondt, at man knapt nok kan sidde i en blød lænestol, og da slet ikke på en cykelsadel. Er skaden først sket, må du forsøge at smøre med zinksalve eller lignende, og ofte er det nødvendigt at skære ned på cyklingen, indtil såret er helet.

Et par gode cykelbukser er sikkert den mest effektive måde at forebygge et sadelsår på. Bukserne er ofte forsynet med en pude (også kaldet chamois), som beskytter de følsomme områder af din bagdel. Det er naturligvis også vigtigt at have den helt rigtige cykelsadel, men det er en anden sag. Bibshorts er betegnelsen for cykelshorts, som er forsynet med pude. Lange cykelbukser (ligeledes med pude) kaldes bibtights. Der findes også cykelshorts uden pude. Det gælder bl.a. de smarte Trail shorts fra Mons Royale. Når komforten er i top, præsterer du bedre, og ikke mindst forøges glæden ved at cykle. Og det skal netop være en fornøjelse at cykle, uanset, om du er pendler, hygge-motionist eller konkurrence-atlet. Hvis du ikke brænder for at cykle, kommer du ikke til at præstere ordentligt, og i værste fald mister du måske helet lysten til at cykle.

Om sommeren bruges ofte bibshorts. Om vinteren er lange bibtights selvfølgelig at foretrække. Forår og efterår kan du evt. bruge bibshorts, og så supplere med et bar benvarmere. Vil du gerne have et par virkelig gode bibshorts, står schweiziske Assos for markedsledende kvalitet. Men mærker som Rapha og Grip Grab kan bestemt også være med. Buksernes pasform har også stor betydning. Hvis du dyrker landevejscyklen på et vist niveau, vil du sikkert gerne have et par bukser med en kropsnær pasform. Det giver en effektiv kompression, og forbedrer også aerodynamikken. Når løb skal vindes, tæller selv den mindste detalje. Hvis du derimod kører på mountainbike, eller dyrker turcykling, kan du godt nøjes med en løsere, mere afslappet pasform. Endelig bør cykelbukserne være lavet i et åndbart og svedtransporterende materiale, så du altid føler dig tør, selv når sveden virkelig driver. Mange cykelshorts har et ventilerende mesh-stof øverst, så du let kan komme af med varme og fugtighed. 

Cykeltrøjer (jerseys)

En cykeltrøje (ersey) kan være enten kortærmet eller langærmet. Hvad du foretrækker, afhænger selvfølgelig dels af, hvad du personligt foretrækker, og dels af, under hvilke forhold, du skal cykle. Hvis du f.eks. skal cykle under den spanske sol, har du behov for en let, kortærmet trøje, som også yder god beskyttelse mod solen. Mange cykeltrøjer har en solbeskyttelsesfaktor på UPF +50. En del cykeltrøjer er forsynet med lommer til eksempelvis snacks, telefon, penge eller hvad du nu måtte have behov for at medbringe. Ligesom ved bukserne spiller pasformen en stor rolle: Skal du give den fuld gas på landevejen (tæt pasform), eller skal du køre en masse skønne ture (løsere pasform). Forår og efterår kan du evt. bruge en kortærmet trøje, og så supplere med et par armvarmere. Men ellers har vi også masser af super seje langærmede cykeltrøjer i vores varesortiment.

Basislag (Baselayer)

Et basislag er det lag tøj, du har helt tæt inde på huden. Der er med andre ord tale om undertøj, beregnet til brug ved cykling. Her kan du vælge mellem ærmeløse, kortærmede eller langærmede cykelundertrøjer. Hvad man skal vælge, afhænger ikke mindst at temperaturen. Hvis du skal cykle i den danske vinter, kan det være rart med en langærmet, isolerende undertrøje. I sommersolen kan du derimod klare dig med enten en ærmeløs eller en kortærmet en af slagsen. På Cykler.dk finder du basislag af alle slags, og til alle køn. Mærkerne hedder bl.a. Rapha og Grip Grab. Det er vigtigt, at dit basislag er lavet af et åndbart og svedtransporterende stof. En del producenter anvender helt eller delvis polyester lavet af genbrugsmaterialer. Ofte er det brugte plastikflasker, som bliver lavet om til polyester. Det er dog kun i udlandet, at plastikflaskerne bliver til polyester. Her i Danmark, hvor der er pant på flaskerne, bliver alle indleverede plastikflasker smeltet om til nye flasker.

Cykeljakker

Jakker til cykling findes i mange afskygninger, lige fra lette windbreakers til deciderede vinterjakker. Mærkerne hedder bl.a. Rapha og Grip Grab. Især, når det gælder vintertøjet, er den danske producent Grip Grab med helt i front. En god cykeljakke er let, åndbar (og isolerende, hvis der er tale om en vinterjakke). Der er ofte en del lommer, samt en solid 2-vejs lynlås, for nem og effektiv temperaturregulering, samt nem adgang til lommerne. En del cykeljakker har fået den miljøvenlige DWR-behandling. Denne behandling gør stoffet vandafvisende, men ikke vandtæt som en regnjakke. Hvis du vil have en decideret regnjakke, skal du gå efter en jakke, hvor der decideret står, at den er vandtæt.

Mons Royale – Cykeltøj med merinould

Mærket Mons Royale er så specielt, at det fortjener særlig omtale. Her har vi nemlig at gøre med cykeltøj, som ofte indeholder merinould. Og hvad er merinould så for noget? Ja, det er i hvert fald ikke nogen ny opfindelse. Faktisk har merinould været kendt i århundreder, pga. materialets fantastiske temperaturregulerende og åndbare egenskaber. Derfor kaldes merinould også for naturens eget airondition. Merinould kan, med andre ord, holde dig varm, når temperaturerne er lave, og afkøle dig behageligt, når det er varmt. Endvidere er der tale om et såkaldt hydrofilt materiale. Det betyder, at materialet kan opsuge store mængder fugt, uden at komme til at føles vådt. Det er muligt, takket være mikroskopiske luftlommer i ulden. En svedig undertrøje af merinould vil derfor ikke klæbe til huden, og komme til at føles kold og ubehagelig, sådan som det ofte sker med undertrøjer af bomuld. Merinould kommer selvfølgelig fra merinofår. Og når du køber et produkt fra Mons Royale, behøver du ikke være bekymret for dyrevelfærden. Mons Royale bruger nemlig kun uld fra landbrug, for fårene har det godt, og hvor man ikke bruger den smertefulde behandling, der er kendt som mulesing (hvor hudområder, der er angrebet af spyfluer, skæres eller klippes væk, uden at fåret er bedøvet). Mons Royale laver bl.a. jerseys (cykeltrøjer), cykelshorts (ofte trail shorts uden pude), basislag og lange cykelbukser. Produkterne henvender sig måske i særlig grad til MTB- og gravel-entusiaster. Mange af Mons Royales trøjer er så komfortable og smarte, at de også kan bruges til andre aktiviteter end cykling. Brug f.eks. din trøje på en vandretur, på golfbanen eller på en uformel cafe-tur med vennerne.

OBS: Vi gør opmærksom på, at mange gængse sportsvaskemidler ikke er egnede til stoffer indeholdende uld. Brug et uldvaskemiddel, hvis dit cykeltøj indeholder (merino)uld.

 Andre beklædningsgenstande til cykelatleter

Af andre beklædningsgenstande, som kan være nyttige at have kan nævnes huer, caps og handsker. Der findes caps og huer, både til sommer- og til vinterbrug. Og skal du cykle, når kong Vinter virkelig rasler med sablen, kan du få en balaclava (også kaldet elefanthue eller raid-hue). Det gælder for alle huer, at de er beregnede til at blive brugt under en cykelhjelm. Og hjelmen må man aldrig glemme, når man skal ud at cykle.

Handsker findes i mange afskygninger, lige fra kortfingrede sommerhandsker over let polstrede overgangshandsker til de virkelig seriøse vinterhandsker. Også her er producenterne Rapha og Grip Grab med helt fremme. Men også Muc-Off melder sig på banen. Muc-Offs unikke design med masser af pangfarver tiltaler mange. Men det er dog stadig pleje- og smøremidler, der er Muc-Offs kerneområde.

Cykelsko, strømper og skoovertræk er et kapitel for sig, så det skal vi ikke komme nærmere ind på her.

Køb cykeltøj hos Cykler.dk

Cykler.dk er Vestjyllands største fysiske cykelbutik. Desuden har vi Danmarks måske bedste webshop med cykler og tilbehør. Vi giver prisgaranti i forhold til alle danske webshops og fysiske butikker. På alle ordrer til 299 kr. eller derover giver vi desuden fri fragt. Alle vore ansatte er dedikerede cykelfreaks, og brænder for den helt enestående kundeservice. Send os en mail på info@cykler.dk, ring på telefon 77340818, eller besøg vores fysiske butik, som du finder på adressen Storegade 27, 7620 Lemvig. Kom ind til Cykler.dk, og bliv klædt godt på til cykelturen.

Læs næste