Hvor længe holder et elcykelbatteri?
Et batteri til en elcykel vil typisk holde til 500-1000 fulde opladninger, hvilket i praksis vil sige 3-6 års brug. Holdbarheden afhænger i høj grad af, at batteriet behandles korrekt, hvad angår opbevaring og opladning.
Kan man cykle uden strøm?
Ja, det kan man godt, men det vil næppe være nogen udelt fornøjelse. Når motoren ikke længere er aktiv, vil en elcykel føles meget tung at træde, ganske enkelt fordi den er tungere end en almindelig cykel.
Hvor hurtigt må en elcykel køre?
På almindelige elcykler skal motoren slå fra ved 25 km/t. På de hurtige speed pedelecs må motoren være aktiv helt op til 45 km/t. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for kørsel på speed pedelecs.
Hvad koster service på en elcykel?
Det afhænger af, hvilken type cykel, der er tale om, og hvad der skal laves på cyklen. Typisk vil prisen svinge mellem 400 og 700 kr. Hvis du vil være sikker på, prisen, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte Cyklet.dk
Er elcykler pengene værd?
Cykling handler i høj grad om oplevelser, og begrebet værdi bliver derfor en smule uhåndgribeligt. Hvis man udelukkende skal se på det med økonomiske briller, kan man sige, at hvis du ofte tager cyklen, og lader bilen stå, kan du hurtigt spare penge til benzin, slitage på bilen mv. Og måske kan du helt undvære en bil. Men i øvrigt kan man jo også se sådan på det, at hvis du bruger din elecykel, og er glad for den, så er den absolut pengene værd.




