Hjul er som bekendt det vigtigste på ethvert køretøj. Når vi snakker hjul til mountainbikes, opererer vi typisk med 3 forskellige hjulstørrelser: 26, 27,5 og 29´´. 26´´ hjul bruges praktisk talt kun på cykler til lidt større børn.
På voksen-MTB´ er er der rig mulighed for at vælge mellem 27,5 og 29´´ hjul. Hvis du vælger en cykel med 27,5´´ hjul, får du en meget naturlig sidestilling, og en kvik acceleration, samt en høj grad af manøvredygtighed. Til gengæld er cyklen knapt så effektiv i meget ujævnt terræn, hvor den ikke ruller lige så ubesværet over eksempelvis trærødder eller andre ujævnheder. En cykel med 29´´ hjul er meget effektiv, når terrænet for alvor bliver ujævnt. Til gengæld kræver det en større indsats at få den op i fart. Især på stejle stigninger kan cyklen med de store hjul føles lidt tungere. Prøv dig frem, og mærk efter, hvad du føler dig bedst tilpas med. Så er der dækkene. Et MTB-dæk er relativt bredt, typisk som følger:
• Almindelig XC-mountainbike: Mellem 2,0” – 2,35″
• Downhill og Enduro: 2,35″ – 2,6″
• Mountainbike til marathon og langdistance: Bredde mellem 1,8” – 2,1”
De smalle dæk er godt på fast underlag, når det har en lav rullemodstand, så du lettere kan køre hurtigt. I mudder eller på andet blødt underlag er det bedst med et bredere dæk, som giver optimalt greb i underlaget. Mange producenter har specifikke dæk til hhv. for- og baghjulet. Forhjulet (bredere dæk) bruger du til at styre med, hvorimod baghjulet er forsynet med et lidt smallere dæk, som giver god acceleration.
Langt de fleste mountainbikes leveres i dag med tubeless ready hjulsæt. Det vil sige, at hjulsættet er forberedt for et slangeløst setup. Hvis du vælger at køre uden slanger i dine dæk, får du den bedst tænkelige beskyttelse mod punkteringer, og kan også køre med lavere dæktryk, i forhold til et traditionelt dæk. Hvis dækket perforeres, vil tubeless-væsken af sig selv lukke hullet. 100% punkterfrit er et tubeless setup dog ikke. Der KAN forekomme så store huller, at tubeless-væsken ikke formår at forsegle hullet. Det sker sjældent, men kan ikke helt udelukkes. Det kan derfor stadig vær klogt at have en slange og en pumpe eller evt. en CO2-patron med, selv om man kører tubeless. En anden mulighed kan være at medbringe plugs, som kan bruges til at tætne en punktering med.
En anden ulempe ved et tubeless setup er, at det kan være lidt vanskeligere at montere. Monteringen skal udføres helt nøjagtigt, for at dækket slutter helt tæt til fælgkanten. Her anvendes der er fælgbånd, designet specielt til tubeles setup. Desuden skal tubeless-væsken udskiftes regelmæssigt, typisk hver anden eller tredje måned, og måske oftere, hvis du cykler i et varmt klima.
Konklusionen må blive, at et tubeless setup er en glimrende løsning, som dog kræver en smule mere, når det gælder montering og vedligehold.
Et dæk med et lille mønster og lav slidbane giver lav rullemodstand, og dermed høj fart, men stiller også visse krav til dig som MTB-rytter. Et dæk med grovere mønster giver et mere solidt greb i underlaget, men har også større rullemodstand.
Til vinterbrug er at grovmønstret dæk at foretrække. Hvis du cykler i koldt vejr, så vælg et dæk lavet af en gummiblanding, som forbliver fleksibel i kulden.
Et MTB-dæk kan rumme en relativt stor luftvolumen, men har typisk et noget lavere dæktryk end et landevejsdæk. Når du pumper dækket, prøv at eksperimentere med, hvor højt dæktryk, der passer til din kørestil: Prioriterer du lav rullemodstand eller optimalt vejgreb? Hvilke typer af underlag kører du oftest på? Hvad vejer du (en tung cykelrytter vil komprimere dækket mere end en lettere). Data for minimum og maksimum dæktryk kan du aflæse på siden af dækket.
Husk lappegrej og pumpe, så du hurtigt kan klare en evt. punktering.