Hjul og dæk er det vigtigste på ethvert køretøj. Det gælder selvfølgelig også på en gravelbike. Hvis vi starter med at kigge på graveldækkene, hvordan skal et godt graveldæk så være? Et graveldæk er typisk bredere end et landevejsdæk, men noget smallere end et MTB-dæk. Almindeligvis siger man, at dækbredden, når vi snakker gravel, ligger mellem 35 og 45mm. Så er der naturligvis mønstret. Et glat dæk giver lav rullemodstand, når der køres på asfalt, imens et grovmønstret dæk giver et solidt vejgreb ved kørsel på grus. Netop fordi gravelbikes kan bruges såvel på grus som på asfalt, er det klogt at finde et dæk, der repræsenterer den gyldne middelvej. Mange graveldæk er derfor designet sådan, at der er en glat stribe på midten, og knopper ude på `skuldrene´ af dækket. På den måde får ma et dæk, som er hurtigt på asfalt, men som også giver et godt `bid´, når du kommer ud, hvor asfalten slipper op. Langt de fleste gravelbikes leveres i dag med tubeless ready hjulsæt. Det vil sige, at hjulsættet er forberedt for et slangeløst setup. Hvis du vælger at køre uden slanger i dine dæk, får du den bedst tænkelige beskyttelse mod punkteringer, og kan også køre med lavere dæktryk, i forhold til et traditionelt dæk. Hvis dækket perforeres, vil tubeless-væsken af sig selv lukke hullet. 100% punkterfrit er et tubeless setup dog ikke. Der KAN forekomme så store huller, at tubeless-væsken ikke formår at forsegle hullet. Det sker sjældent, men kan ikke helt udelukkes. Det kan derfor stadig vær klogt at have en slange og en pumpe eller evt. en CO2-patron med, selv om man kører tubeless. En anden mulighed kan være at medbringe plugs, som kan bruges til at tætne en punktering med. En anden ulempe ved et tubeless setup er, at det kan være lidt vanskeligere at montere. Monteringen skal udføres helt nøjagtigt, for at dækket slutter helt tæt til fælgkanten. Her anvendes der er fælgbånd, designet specielt til tubeles setup. Desuden skal tubeless-væsken udskiftes regelmæssigt, typisk hver anden eller tredje måned, og måske oftere, hvis du cykler i et varmt klima. Konklusionen må blive, at et tubeless setup er en glimrende løsning, som dog kræver en smule mere, når det gælder montering og vedligehold. Især til gravelcykling, hvis små, skarpe sten udgør en konstant fare for dine dæk, er et tubeles setup klart at foretrække, fremfor et traditionelt cykeldæk. Så er der fælgene: Fælge af aluminium er billige og forholdsvist solide. Fælge af carbon er lette, vibrationshæmmende, stive og ofte også aerodynamiske. Til gengæld er de også en del dyrere. Hjulstørrelsen betyder også noget. 700C er velegnet, hvis du gerne vil. køre hurtigt, eksempelvis på landevej, imens 650b er derfor et godt valg, hvis du gerne vil kunne køre lange ture på grus, idet denne hjulstørrelse egner sig bedre til bredere dæk, virker mere affjedrende, og giver et bedre vejgreb. Luft skal der selvfølgelig også til. Og hvordan skal lufttrykket så være? Det afhænger af en række faktorer: Kører du på asfalt eller på grus? Hvor brede er dine dæk? Hvor meget vejer du? Hvis du kører på asfalt, har du brug for lavere rullemodstand, og det får du med et højere dæktryk. Kører du derimod på grus, kan du med fordel sænkedæktrykket en smule, for at opnå et bedre vejgreb. En tung rytter bør køre med højere dæktryk end en lettere. Som gravelrytter bør man typisk køre med et dæktryk på mellem 2 og 4 bar, evt. med lidt højere tryk på bagdækket end på fordækket.