Gear og drivlinjer på gravelbikes

Lad os kigge lidt på, hvilke typer af gear og kassetter, der er relevante, når vi snakker gravelcykling. Skal du vælge en 1x- eller en 2x-speed geargruppe? Det kommer an på, hvordan dine prioriteringer er. Helt generelt kan man sige, at en 1x-speed geargruppe er enklere (både rent teknisk og hvad betjening angår), og kræver mindre vedligeholdelse. Til gengæld er der mindre gearbredde og et større spring mellem gearene. En 2x-speed geargruppe giver et bredere gearområde, samt et mindre spring mellem gearene. Med en 2x- geargruppe har du to gearvælgere at holde styr på, og det kan godt kræve en smule tilvænning. Men det kan dog overkommes. Denne type geargruppe er lidt mere kompliceret, rent teknisk, og kan kræve lidt mere vedligeholdelse end en 1x- geargruppe. Ofte vil du opnå de hurtigste gearskift med en 1x-speed geargruppe. Her i landet, hvor stigningerne generelt er korte og mindre stejle end i mere bjergrige lande, kan man generelt sige, at en 1x-speed geargruppe med 40T kan være et godt allround-val, hvis du ofte kører på grus/blandet underlag. Kører du hovedsageligt på asfalt, og er du på jagt efter en høj topfart, kan vi anbefale en 2x-speed geargruppe, med 42T. Hvis du skal på bikepacking-tur, med en tung lastet cykel, kan en 10-52 kassette være guld værd. Det samme gælder, hvis du gerne vil kunne bruge din gravelbike om vinteren, hvor der kan ligge sne. Trådløse, elektroniske geargrupper er noget, man hovedsageligt finder på de lidt dyrere cykler. Med en trådløs gruppe får du perfekte, silkebløde gearskift, og samtidig er gruppen meget driftssikker, ganske enkelt fordi der ikke er nogen kabler, som kan sætte sig fast eller blive beskadiget. SRAM AXS er Shimano Di2 er begge trådløse, elektroniske geargrupper, fra to af de største producenter. Den primære forskel er måden, du skifter gear på. Med en Shimano Di2 geargruppe får du meget skarpe og præcise gearskift. Til gengæld giver en SRAM-gruppe en lidt anden feedback under gearskiftet. Noget andet er det rent ergonomiske. Hvis du ikke er vant til SRAMs `Double tap´ gearskift, skal du måske lige vænne dig til denne teknologi. Noget andet er, at SRAM ofte har lidt større håndtag, hvilket måske ikke er optimalt, hvis du har små hænder. Det afhænger af dine egne præferencer, rent ergonomisk. Strømmen til en trådløs, elektronisk geargruppe kommer fra et lille batteri, der oftest er USB-opladeligt. Både Shimano Di2 og SRAM AXS er glimrende systemer. Hvad du skal vælge, kommer helt an på dine personlige ønsker og behov.

Læs næste