Gear og drivlinje på mountainbike

En geargruppe er mere end en enkelt komponent. Faktisk består en geargruppe af både gear- og bremsekomponenter, da det er af afgørende betydning, at disse er kompatible med hinanden. En geargruppe består af følgende gear-komponenter:

•    Kranksæt: består af kranksæt, krankboks og en eller flere klinger

•    Kæde: Forbinder klingen/kædehjulene med tandhjulene på baghjulet

•    Kassette: Sæt af tandhjul monteret på baghjulets nav •    Bagskifter: flytter kæden til forskellige tandhjul

•    Forskifter: flytter kæden til forskellige klinger (hvis du har mere end én)

•    Skiftere

Og følgende bremse-komponenter:

•    Bremseåg: Mekaniske eller hydrauliske skivebremser; Fælgbremser anvendes kun på mountainbikes i den lave ende af skalaen på begynderniveau

•    Bremsegreb: til aktivering af bremserne via kabler eller hydraulisk slange

Disse komponenter fås i mange forskellige versioner, og i vidt forskellige prisklasser.

Lad os dernæst se lidt på gearområder. Når vi taler om gearområder, er der tale om forskellen mellem højeste og laveste gear. Det er størrelsen på klingerne og tandhjulene, der afgør dette forhold. Gearområdet har afgørende indflydelse på din cykels ydeevne, så det er af stor betydning, at du finder en geargruppe, der har det rette gearområde. Jo mere varieret terræn, du kører i, desto større gearbredde har du brug for. Hvis du ofte kører på stejle nedkørsler, kan du sandsynligvis godt undvære de højeste gear.

De fleste MTB´´ er leveres i dag med 1x-speed geargrupper. Disse er meget brugervenlige, fordi der kun er en enkelt gearskifter at holde styr på. Der findes dog også mountainbikes med 2x-speed geargrupper. Disse ligger typisk i de lavere prisklasser.

På en traditionel geargruppe foregår gearskiftene vha. af kabler. Men de lidt dyrere grupper kan være trådløse. Så vil geargruppen enten hedde noget med Shimano Di2 eller noget med SRAM AXS. Med en elektronisk, trådløs geargruppe får du gnidningsløse, perfekte gearskift, hver eneste gang. Og samtidig bliver behovet for vedligeholdelse mindre, fordi der ingen kabler er. Strømmen til den elektroniske gergruppe kommer fra et lille USB-opladelige batteri.

Om man foretrækker Shimano eller SRAM er i høj grad en smagssag. Den primære forskel er måden, du skifter gear på. Med en Shimano Di2 geargruppe får du meget skarpe og præcise gearskift. Til gengæld giver en SRAM-gruppe en lidt anden feedback under gearskiftet. Noget andet er det rent ergonomiske. Hvis du ikke er vant til SRAMs `Double tap´ gearskift, skal du måske lige vænne dig til denne teknologi. Noget andet er, at SRAM ofte har lidt større håndtag, hvilket måske ikke er optimalt, hvis du har små hænder. Det afhænger af dine egne præferencer, rent ergonomisk.

For at din geargruppe kan fungere optimalt, og holde længst muligt, er det vigtigt, at du rengør og smører den regelmæssigt, og i øvrigt overholder service-intervallerne for din cykel, så kæde og andre sliddele kan blive udskiftet i tide.

Husk: Brug aldrig friktionsnedsættende smøremidler på bremsesystemet.

Læs næste