Batavus
Danskerne er blandt de mest cyklende folkefærd i verden. Hvis nogen europæisk nation overgår Danmark, når det handler om cykel-glæde, skulle det lige være Holland! Derfor kan det heller ikke undre, at cykler fra hollandske Batavus står for kvalitet, hele vejen igennem. Batavus herre- og damecykler samt
elcykler er kendt og elsket af millioner af cyklister verden over for deres holdbarhed, sikkerhed, design og sidst, men bestemt ikke mindst, mærkets markedsførende lakkvalitet, som er et effektivt våben i den evige kamp mod rust.
Er du i tvivl om, hvilken størrelse cykel, du skal vælge? Så brug endelig vores
størrelsesguide.
Batavus - Solide, pålidelige og smarte cykler
Ultra-miljørigtig transport
Enhver ved, at cyklen er vort mest miljøvenlige transportmiddel. At motion er godt for mangt og meget, er ligeledes en gammelkendt sandhed. Med en cykel fra Batavus kan du få din motion på en sjov og komfortabel måde, samtidig med, at du gør noget ekstra godt for miljøet. Batavus er nemlig et firma, der prioriterer miljøvenlighed ekstra højt, hele vejen igennem produktionen. For eksempel bruger man kun vandbaseret lak, og fabrikken har eget rensningsanlæg, som renser spildevandet, før det ledes ud i kloaksystemet. Desuden bruges der stort set kun `grøn´ elektricitet, fra vind- og solenergi. Det er således ikke uden grund, når Batavus har modtaget flere priser for firmaets høje grad af miljøbevidsthed. Når du kører på en Batavus cykel, sender du derfor et positivt signal om, at her kommer en cyklist, for hvem både kvalitet, komfort, design og miljøvenlighed betyder meget. At Batavus så også sponsorerer en række sociale events, som f.eks. flere kvindeløb, gør jo kun det hele endnu federe!
Ekstra lækker lak
Cykler.dk er en forretning med stærke rødder i det vestjyske. Vi vestjyder ved, om nogen, hvad god rustbeskyttelse er værd, simpelt hen fordi vi får salt Vesterhavsluft ind over os, hver gang, det blæser fra vest. Det er godt for krop og sjæl, men desværre virker saltet i luften også stærkt rust-fremkaldende. Uanset, hvor i landet, du bor, er det imidlertid en god idé at købe en cykel, som er ekstra godt rustbeskyttet. Det fugtige danske klima og de store mængder salt, som spredes på vejene hver vinter, kan hurtigt blive en udfordring for din cykel. Med en Batavus cykel er du, så at sige, godt rustet i kampen mod rusten. Batavus lakerer nemlig deres cykler hele 5 gange! Det giver en stenhård, spejlblank overflade, som beskytter ekstra godt mod rust, og sørger for, at din cykel holder farverne i mange år.
Garanti, der batter
Batavus giver dig én af branchens bedste garanti-ordninger: På lakken får du fem års garanti, og på stel og fast forgaffel får du ikke mindre end 10 års garanti.
Dansk-hollandsk samarbejde
Mange af de cykler, som den traditionsrige hollandsk producent Batavus, leverer til det danske marked, er faktisk designet til danske forhold. Så når du køber en Batavus cykel, får du et produkt, som er designet af danskere, til det danske klima mv. Alle Batavus cykler bliver håndsamlet på fabrikken i Holland, for at sikre, at kvaliteten er helt i top. Og glem så ikke, at vi, hos Cykler.dk, leverer din nye cykel, kvit og frit!
Cykler.dk er klar med råd og vejledning
Batavus elsker både cykler og cyklister. Det samme gør vi hos Cykler.dk. Hvis du har nogen som helst spørgsmål i forbindelse med købet af din nye cykel, er du naturligvis altid mere end velkommen til at kontakte os. Vort dedikerede personale står klar til at hjælpe dig med at finde lige præcis den cykel, der gør dine drømme til virkelighed.