Derfor vil du elske dem
1. Beskytter dine skivebremser mod olie og snavs
2. Passer til langt de fleste bremserotorer
3. Kan bruges mange gange
Skivebremser er en fantastisk ting. De giver dig masser af hurtig og præcis bremsekraft, lige på rette tid og sted. Og det gælder også, når cykelstien er sneglat eller MTB-sporet mudret.
Man siger jo ofte, at den, der smører godt, kører godt. Det er også sandt, med det ene forbehold, at der aldrig må bruges friktionsnedsættende smøremidler på bremserne. Friktion er nemlig en afgørende forudsætning for, at du kan bremse.
Fra Muc-Off kommer disse smarte, kamuflage-farvede disc covers. Du placerer disc covers over bremserne, og så kan du smøre drivlinje, affjedring, og hvad der nu ellers skal smøres, uden at frygte, at der skal komme olie på bremserne.
Når du f.eks. skal transportere din cykel på en cykelholder, kan Muc-Offs disc covers også bruges til at beskytte skivebremserne mod snavs. Under alle omstændigheder skal disc covers fjernes, før du begynder at cykle.