Hvorfor vælge en elcykel?
På elcyklen når du frem til dit bestemmelsessted, uden at være drivvåd af sved, men du får stadig motion, idet motoren kun hjælper, når du selv træder i pedalerne. Hvor stor belastning, du ønsker, er op til dig. En elcykel er unægteligt dyrere end en almindelig cykel. Men tænk så på, hvad du sparer i brændstof, parkeringsafgifter mv., hvis du vælger at klare dine daglige ture til og fra arbejdet eller studiet på en elcykel, fremfor at køre i bil! Måske kan cyklen erstatte bil nummer to i husholdningen? I så fald er der virkelig penge at spare, på den lange bane. En solid elcykel, der kan holde i mange år, er derfor til gavn, både for klimaet og for din sundhed, men så sandelig også for din økonomi! For den moderne, klima-bevidste mand kan en elcykel derfor være det perfekte, bæredygtige valg, når det handler om daglig transport.
Hvilken elcykel skal jeg vælge?
Netop fordi en
elcykel er dyrere end en almindelig cykel, er det vigtigt, at du vælger en cykel, der passer til dit behov. Hvilken model skal du vælge? Hvilken motor-type? Hvor lang rækkevidde har du brug for? Skal det være en klassisk elcykel, en el-citybike eller måske en ultra-sporty el-mountainbike? Mange ting kan være værd at overveje, før du investerer i en ny elcykel. Udover, at herre elcykler ofte har høj indstigning, ligesom du kender det fra almindelige cykler, er den gode herre elcykel kendetegnet ved en solid konstruktion, stærk motor (ofte centermotor) og lang rækkevidde. Centermotoren er placeret i kranken, og giver et meget `direkte´ tråd, der minder meget om det, du oplever på en almindelig cykel. Om du skal vælge en klassisk elcykel, en el-citybike eller en
el-mountainbike, afhænger af dine ønsker og behov. På den klassiske elcykel får du en oprejst kørestilling. Denne type cykel er velegnet til kortere ture på jævnt underlag. En el-citybike er god til de daglige pendlerture, samt de lidt længere etaper. Har får du en noget mere sporty kørestilling, kombineret med et smart design. El-citybiken er derfor det perfekte valg til dig, der ønsker en cykel, der både er anvendelig til daglig transport og til `frisk´ kørsel på asfalt. El-mountainbikes giver dig den mest sporty kørestilling, kombineret med en særdeles kraftig konstruktion. Denne type cykel er god til dig, der elsker at køre i skoven og/eller på stejle stigninger, ligesom den også er velegnet til de helt lange ture.
Hvad koster en elcykel?
Når du leder efter en elcykel vil du opdage, at priserne kan variere en del både afhængig af det enkelte mærke og model, men også ift. de egenskaber cyklen har. I sagens natur er en elcykel som oftest dyrere end en cykel uden elmotor, og det er ikke usædvanligt med en pris på en elcykel fra 20.000 kr. og opefter, hvis du vil have en elcykel af høj kvalitet og gode køreegenskaber. Pengene kan dog hurtigt være tjent ind igen både i forhold til den store glæde en elcykel kan give dig, men også fordi en elcykel kan erstatte andre transportformer som knallert og bus og dermed på sigt nemt tjene pengene ind igen.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber en elcykel?
For mange er køb af elcykel et førstegangsforetagende, og man kan derfor være lidt i tvivl om hvad man skal holde øje og med i forbindelse med købet. Det helt primære er naturligvis at gøre op med sig selv, om man ønsker en herre- eller dame elcykel. Dernæst kommer de lidt mere tekniske aspekter. Foretrækker du at elmotoren er monteret som frontmotor eller kan du bedre lide, at motoren sidder centreret på cyklen? Dernæst er der vægt-aspektet. En elcykel kan i sagens natur være tungere end en almindelig cykel, og derfor kan det være en god idé med en elcykel med aluminiumsstel for dermed at reducere vægten. Er cyklen for tung kan den være træls at skulle løfte og flytte rundt på, ligesom det for nogle kan være sværere at håndtere cyklen. Dernæst er det aspektet med rækkevidde, som vi også kender fra elbiler. Hvor langt kan en elcykel køre på en opladning? Her skal du gøre op med dig selv hvor mange kilometer du typisk har brug for at nå på én opladning for dermed at skabe dig et bedre overblik for behovet og om dit prisleje skal op eller ned.
Hvorfor er Cykler.dk Danmarks bedste elcykel-forhandler?
For os betyder det alt, at du får en god, pålidelig cykel, hvor kvaliteten er i top. Søger du en bestemt elcykel? Eller har du spørgsmål i øvrigt? Så er du naturligvis altid mere end velkommen til at kontakte os. Vort personale lever og ånder for cykler, og er altid klar med råd og vejledning, for at sikre, at du får lige præcis den elcykel, der passer perfekt til dine ønsker og behov. Vores fornemste opgave er at hjælpe dig med at finde din drømme-cykel. Vi kan kontaktes på e-mail:
info@cykler.dk, eller på tlf. 77340818.