Derfor vil du elske den
1. God og solid pumpe til prisen
2. Stærk stålkonstruktion, der holder længe
3. Stort, letaflæseligt manometer
Der findes kun ganske få ting, som er 100% sikre, her i vor ofte meget omskiftelige verden. Men hvis du har en cykel, og bruger den, så får du, før eller siden behov for at pumpe luft i dækkene. Uden korrekt dæktryk kører din cykel dårligere, og glæden ved at cykle bliver mindre. Og så er der naturligvis de irriterende punkteringer, som selvfølgelig altid forekommer på de mest ubelejlige tidspunkter.
Især i regnvejr (som jo ofte forekommer her i Danmark) er risikoen for punkteringer specielt stor. Regn skyller grus fra rabatten ud på cykelstierne, og regnen får de små sten til at vende den spidse ende opad. Endelig virker regnvandet som et smøremiddel, der gør det lettere for sten eller glasskår at arbejde sig ind i et cykeldæk.
En god pumpe er, under alle omstændigheder, rar at have. Og den behøver ikke nødvendigvis koste alverden. Kig bare på den smarte Charger fodpumpe fra Bontrager. Den vil gøre god gavn i garagen, cykelskuret eller værkstedet. Der er tale om en solid fodpumpe, i en stærk stålkonstruktion, og med udskiftelige indre dele. Pumpehovedet er et unversalhoved, som passer til langt de fleste ventil-typer på markedet.
Nede på den meget stabile fod finder du et analogt 4´´ manometer, så du kan se, hvor højt, trykket i dækket er. Så ved du, hvornår, du har pumpet tilstrækkeligt. Fordelen ved manometrets placering er selvfølgelig, at du kan aflæse dæktrykket, samtidig med, at du pumper.
Bontrager Charger kan levere et maksimalt dæktryk på hele 160 psi (11 bar). Det er dog de færreste cykeldæk, der er beregnet til et så højt tryk.
Hos Cykler.dk er vi ikke fyldt med varm luft. Men vi kan alligevel godt lide denne solide og billige fodpumpe fra Bontrager!