Derfor vil du elske den
1. Lille, strømlinet pumpe i solid konstruktion
2. Landevejsrytterens ven i nøden
3. Yder op til 10 bar (144 psi)
Hvis du er en dedikeret landevejsrytter, ved du sikkert, at man ikke skal gå ned på udstyr. Men det betyder bestemt ikke, at du skal slæbe mængder af mere eller mindre tilfældigt udstyr med, når du skal på landevejen. Tvært imod skal du sørge for at vælge udstyr, som er funktionelt, let og kompakt, så det hverken vejer eller fylder for meget. Når det skal gå virkelig stærkt, tæller hvert eneste gram.
Men selv den bedste cyklist kan blive ramt af en irriterende punktering. Størst er risikoen, når vejen er våd. Vandet får de små sten på vejen til at vende den spidse ende opad. Og desuden virker vandet som et smøremiddel, så stenene lettere arbejder sig igennem dækkenes gummi. Resultatet kender vi alt for godt: Før vi ved af det, står vi med et fladt dæk!
Den kendte producent SKS kommer dig til undsætning med denne lille smarte håndpumpe, som har fået navnet Diago.
Trods pumpens meget kompakte (og strømlinede) design er den yderst effektiv, idet den kan yde op til 10 bar (144) psi. Det er din garanti for, at du hurtigt kan få luft i dine dæk, så du hurtigt kan genoptage cyklingen. Og det ER jo trods alt langt sjovere at cykle end at stå og pumpe, imens de andre hjuler grinende forbi!
SKS Diago er, ligesom de andre kvalitets-pumper fra SKS, udført i meget solide materialer, så du kan have glæde af den, mange år frem i tiden. Pumpen leveres med monteringsbeslag til cyklens stel.
Når det gælder kompakte cykelpumper, er SKS Diago det ideelle valg for landevejs-entusiasten!
Bemærk: Passer kun til racerventiler!