MUC-OFF B.A.M Tubeless Repair Kit

Før DKK 139,00
DKK 125,10
SparDKK 13,90
Ikke På Lager
Derfor vil du elske dette produkt
1. Praktisk lappe-værktøj til Tubeless dæk
2. Fylder og vejer kun meget lidt
3. Kvalitet fra Muc-Off

Alle cyklister kan vel blive enige om, at det er rigtig godt gammeldags træls (for nu at sige det på vestjysk, som vi ofte gør hos Cykler.dk) at punktere. Enten lyder der et højt `plaf`, eller også siver luften ganske langsomt ud af dit dæk. Årsagerne kan være mange: En skarp sten, et glasskår, et stykke metal eller noget helt fjerde. Resultatet er imidlertid det samme: For en stund er du færdig med at cykle.

Heldigvis findes der cykeldæk, som har en meget høj grad af punkteringsbeskyttelse. Det gælder ikke mindst de slangeløse (tubeless) dæk. Men selv disse dæk er ikke 100% punkterfrie. Sålænge, man bruger luft i cykeldæk, vil risikoen for punktering være til stede. Den flydende latex, som man sprøjter ind i tubeless dæk, kan lukke mindre lækager, men sidder der f.eks. et stort glasskår i dækket, så skal der skrappere midler til.

Og endnu engang kommer den kendte producent Muc-Off cykel-folket til undsætning. Det sker med det smarte B.A.M tubeless repair kit. Dette praktiske lille sæt leveres i en solid opbevaringspung, så du let kan medbringe det, når du er på farten. Det innovative 2-1-værktøj virker både som en rømmenål og som et `plug tool` (dvs. et stykke værktøj som man bruger til at indsætte plugs, også kaldet `orme´ med).

Den del af værktøjet, der fungerer som rømmenål (den `riflede´ del) bruges til at bearbejde hullets kanter, på indersiden af dækket, således, at plug´en danner en tættere forsegling, når du har monteret den. Den yderste del af værktøjet bruges til at sætte plug´en ind i dækket.

Med det smarte Muc-Off B.A.M tubeless repair kit bliver du hurtigt kørende igen! Sættet indeholder 5 tykke og 5 tynde plugs, således, at du er i stand til at lappe såvel landevejs- og gravel- som MTB-dæk.