Derfor vil dit barn elske den
1. Lækker MTB-hjelm til børn
2. MIPS beskytter mod hjerneskader
3. God pasform og ventilation
Stadig flere børn og helt unge kaster sig ud i MTB-sporten. Og det er vi naturligvis glade for. Men en god hjelm skal der til. Det kan nemlig ikke nægtes, at MTB-kørsel, ligesom andre action-prægede sportsgrene, rummer et vist risiko-moment.
Den velkendte Eldar børnehjelm fra den anerkendte producent MET kommer her i MIPS-versionen. Og hvad er MIPS? Og hvorfor er det godt for sikkerheden?
MIPS står for Multi-directional Impact Protection System. Denne teknologi bygger på en bevægelig skal, som ligger inde i hjelmen. Formålet med denne skal er at afbøde de skadelige kræfter, som hjernen ofte udsættes for ved rotationsstyrt. Det er nemlig sjældent, at man falder lige lodret ned i jorden, når man styrter på en cykel. Som oftest får hovedet et `vrid´, og det er tit disse påvirkninger, som er årsag til hjernerystelser eller langt alvorligere skader.
Videnskabelige undersøgelser har påvist, at en hjelm med MIPS beskytter op til 40% bedre mod hovedskader forårsaget af rotationsstyrt, sammenlignet med en traditionel cykelhjelm.
Men der er også meget andet godt at sige om MET Eldar MIPS: Hjelmen er lavet i METs karakteristiske In-Mold konstruktion, hvor hjelmens indre og ydre skal er smeltet sammen, hvilket giver en både let og stærk hjelm.
Hjelmpuderne er aftagelige, og kan håndvaskes. 13 ventilationshuller giver optimal luftgennemstrømning.
Pasformen kan let justeres, vha. det praktiske skruespænde i nakken. Hjelmen har desuden aftagelig skygge, og bagpå finder du reflekterende detaljer, som giver øget synlighed, når du cykler i mørke.
MET Eldar MIPS er, kort sagt, en fremragende hjelm til unge, ambitiøse MTB-ryttere!
OBS: Cykler.dk gør opmærksom på, at enhver hjelm bør udskiftes, hvis den har fået et hårdt slag, enten som følge af et styrt, eller fordi den har været tabt ned på et hårdt underlag.
MET hjelme bliver kun sendt til GLS-Pakkeshops
Eldar MIPS er one-size: 52-57 cm.