Derfor vil du elske dette produkt
1. Effektiv forsegling af punkteringer
2. Baseret på en ammoniakfir formel
3. Kompatibel med TLR dæk til racer, gravel eller MTB
Når du vælger at have et slangeløst (tubeless) setup på din cykel, er du godt beskyttet mod punkteringer, fordi dækket indeholder forseglingsvæske, som lukker en evt. punktering, idet væsken størkner ved kontakt med luft.
Bontrager TLR dækforseglingsvæske er baseret på en ny formel, som giver langt bedre tætningsevne end tidligere produkter. Lapningen foregår hurtigere, og lufttabet bliver op til 3 gange mindre.
Væsken kan bruges ved temperaturer fra -20 til +50 grader, så der skal meget ekstreme vejrforhold til, før denne forseglingsvæske ikke virker.
Den ammoniakfri formel, som produktet er baseret på, giver ikke korrosion af fælgene, og angriber ikke gummiet i dine dæk.
Dette produkt er testet til at fungere sammen med andre Bontrager-produkter til tubeless setup, men kan i øvrigt bruges sammen med alle TLR dæk til både landevejscykler, gravelbikes og mountainbikes.
Det er i øvrigt også muligt at bruge forseglingsvæsken til lapning af slanger.
Med denne forseglingsvæske i dine dæk kan du trygt nyde enhver cykeltur, uden at behøve bekymre dig om punkteringer.