DKK 749,00
Levering 1-2 dage
Derfor vil du elske den
1. Skøn urban-hjelm, især til elcyklisten
2. Godkendt til elcykel og speed pedelec (45 km/t)
3. Ekstra beskyttelse i nakken

Elcyklerne har i den grad vundet indpas her i landet. Både unge og ældre har opdaget, at der kan være mange fordele ved at have en elmotor til hjælp, når man cykler.

Men med elmotorerne kommer også evnen til at køre hurtigt. Og det stiller nogle særlige krav til sikkerheden.

Abus Purl-Y er en utroligt smart og let cykelhjelm, som er godkendt til brug, både på almindelige elcykler, hvor motoren er aktiv op til 25 km/t, og til de lynhurtige speed pedelecs, hvor motoren hjælper til helt op til 45 km/t. Når man kører på speed pedelec, er det i øvrigt lovpligtigt at bære en hjelm, som er godkendt til det formål.

Denne hjelm kan selvfølgelig også bruges på en almindelig cykel.

Det solide Zoom Ace justeringshjul gør det legende let at justere pasformen, så hjelmen passer perfekt til lige netop dig.

Der er aftagelig skygge og aftagelig, vaskbar polstring. Hvis du vil være sikker på at komme af med svedlugten, så brug evt, et særligt sportsvaskemiddel.

Hjelmens stærke In-Mold konstruktion, hvor skummet i hjelmen er smeltet sammen med den ydre skal, gør hjelmen både sikker og stabil.

Den dybe bagkant giver ekstra beskyttelse af nakke-området. Det er desuden muligt at tilkøbe en lygte, som kan monteres på hjelmen. Husk at en hjelm-monteret lygte ikke kan eller skal erstatte den lovpligtige forlygte på cyklen.

En meget fin urban-hjelm, især til elcyklisten.

OBS. Cykler.dk gør opmærksom på, at enhver cykelhjelm bør udskiftes, hvis den har fået et hårdt slag, enten som følge af et styrt, eller fordi den har været tabt ned på et hårdt underlag.